Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

390 Massen i Træformer, hvor man lader Vædsken dryppe fra; denne kaldes Sirup eller Melasse, medens Krystal- massen, som endnu indeholder noget Sirup, der kjendes paa Smagen, kaldes Moscovade. Det er dette Pro- duct, som ogsaa kaldes Raasukker, der underkastes en yderligere Rensning i vore Raffinaderier. — I de fleste Sukkermøller i Kolonierne bliver hele Sukkerkogningen ledet med kun liden Oekonomi og Indsigt, idet man har bibeholdt den nedarvede Methode. Efterhaan- den trænge dog de bedre Methoder frem, og flere Steder ere de Maskiner, som bruges ved Sukkerkogningen i Europa, bievne indførte, ligesom man ogsaa ved Ind- førsel af Steenkul har vidst at afhjælpe den herskende Mange] paa Brændsel. Hvor ufuldkommen den gamle Methode er, fremgaaer deraf, at Udbyttet kun er 6 til 8 Procent Raasukker. Af de øvrige 10 —12 Procent gaae 2 til 3 Procent tabt ved Presningen, en Deel ved Skum- ningen, ligesom Halvdelen af den vundne Sirup er kry- stallisabelt Sukker. Et Opsving i Fabrikationen vil der- for have den største Indflydelse paa Sukkerpriserne og Sukkerforbruget, og maaskee ryste den europæiske Fa- brikation af Runkelroesukker i sin Grundvold. De samme Arbeider, som foretages ved Produc- tionen af Raasukkeret, gjentages ved Raasukkerets Raffinering, men Maaden, hvorpaa de bringes til Udførelse;, er en ganske anden. Thi der er ved Sukkerets Raffinering i Europa lagt den største saa- vel oekonomiske som videnskabelige Indsigt for Dagen i Form af sindrige Apparater og Methoder, saaat de to Methoder forholde sig til hinanden som Civilisationen til Barbariet. Ved at gjøre os noget nærmere bekjendte med Principerne for Raffineringen, ville vi tillige faae Anvendelse for tidligere meddeelte videnskabelige Resul- tater og blive -bekjendte med nye interessante Forhold.