Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

391 Hensigten med Raffineringen er, af det mørktfarvede Raasukker at fremstille det hvide Topsukker eller det mere eller mindre farvede Candis med sine store Kry- staller. Operationerne gaae ud paa først at fjerne alle Indblandinger, hvortil hører det tilstedeværende ikke krystallisable Sukker, Farvestoffer, Sliim og andre qvæl- stofholdige Stoffer, de forskjellige Salte af Kali og Kalk, endvidere forskjellige Syrer, som ere opstaaede ved Suk- kerets Omdannelse efter Udpresningen, nemlig Mælkesyre, Eddikesyre og Æblesyre. Er dette opnaaet saa godt som muligt, har man næsten udelukkende Sukker, som man da lader udkrystallisere. Raasukkeret skal først bringes i Opløsning, hvor- til der kun bruges halvt saa meget Vand, som Sukkeret veier. Hurtigere gaaer det dog, naar man tillige eller ude- lukkende anvender Damp, og i alle Tilfælde maa Vandet indeholde noget brændt Kalk opløst, som kan træde i Forbindelse med de omtalte frie Syrer, der ellers ved de senere Behandlinger vilde indvirke skadeligt paa Sukkeret, ligesom Kalken ogsaa hjælper til Uskadeliggørelsen af flere af de øvrige Indblandinger. Til Fjernelsen af de opløste Indblan- dinger har Sukkerfabrikanten et fortrinligt Stof i de saa- kaldte Beenkul. Disse vindes ved Brænding eller ret- tere Forkulning af Been uden Luftens Adgang, hvorved de organiske Stoffer, Brusken, som gjennemtrænger hele Benet, decomponeres, saaledes at qvælstofholdigt Kul bliver tilbage, medens den øvrige Mængde Qvælstof tilligemed Brinten og Ilten gaae bort i Form af Ammo- niak og Vanddampe. Beenkullene indeholde foruden Kul kun Benenes uforbrændelige Bestanddele, phosphorsuur og kulsuur Kalk, og de have den mærkelige og væsenlige Egenskab at kunne affarve Opløsninger derved, at de indsuge og saaledes fjerne det i Opløsningen værende Farvestof. Tillige udmærke de sig ved Evne til at ab- sorbere i sig forskjellige mineralske Stoffer, f. Ex. frie