Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

29 om Rigtigheden af denne Fremstilling ved‘at komme noget Røgelse paa den varme Ovn; Lugten vi] da tidligst for- nemmes i Nærheden af det kolde Vindue, sidst midt i Værelset. Den langs Ovnen opstigende varme Luftstrøm har strax ført de vellugtende Dampe med sig op mod Loftet, hvorfra de dale ned efter den ved Vinduet sted- fundne Afkjøling. Da det er den varme Overflade, som bevirker Kreds- løbet, vil Luften kun sættes i Bevægelse saa langt ned til Gulvet, som Ovnen er varm. Den Luft, som ligger la- vere, vil ikke deeltage i Circulationen, altsaa holde sig kold, forsaavidt som man ikke ved at bevæge sig i Stuen blander den med de høiere liggende varme Luftlag. Forat Stuen derfor ikke ska] være fodkold, maa man lade Ov- nen gaae saa lavt ned til Gulvet som muligt. Er dette ikke Tilfældet, kan man dog hjælpe sig ved tæt op til Kakkelovnen at anbringe et Rør, som forneden udmunder tæt ved Gulvet og foroven i en Høide, som dog ikke be- høver at være Kakkelovnens. Den i Røret opstigende Luft- strøm vil da fremkalde en Sugning nedenfra og saaledes drage den kolde Luft langs Gulvet med ind i Circulatio- nen. Lettere og bedre endnu er det, naar Ovnen er for- synet med Rist, da at lade et kort Rør, som fører ned til Gulvet foran, udmunde under Risten. Da vil Ovnens Træk suge den kolde Luft fra Gulvet ind gjennem dette Rør og derfra ind til Brændselet. Jo større det Locale er, som skal opvarmes, desto større Overflade maa Ovnen have, da man ikke ret ve] kan opvarme den til en høiere Temperatur end 100°, og man saaledes ikke kan bøde paa den ringe Overflade ved en stærkere Opvarming. Straalevarmen, som alt iforveien er ubehagelig nok ved Jernovne, vilde paa denne Maade blive utaalelig; thi fra Ovnens mørke Flade udstraales Varmen med Lethed. Straalevarmen og den hurtige Af- køling, som liar sin Grund i Jernovnenes ringe Tykkelse