Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

og store Ledningsevne, ere de største Ulemper ved disse. egne sig deifor vel i Lokaler, som skulle opvarmes med et kort Varsel, men maae i saadanne, som skulle holdes varme en længere Tid af Dagen og til forud be- kendte Tider, hellere erstattes af andre, som give en mere eensformig Varme og ikke kr^ve en saa omhyggelig Pas- ning. Til disse høreSteenovnene: de russiske og svenske Ovne. De ere byggede af tykke Plader af brændt Leer, og Mellemrummene ere udfyldte, forat Ovnen kan faae større Masse. Udvendigt ere de beklædte med blanke 1 ajanceplader. Den russiske Ovn har sex lodrette Kana- ler, som to og to ere forbundne med hinanden afvexlende foroven og forneden, saaledes at de tilsammen danne en fortløbende Kanal, som begynder forneden ved Ildstedet og ender forneden tæt ved Siden af det. Inden Forbræn- dmgsproducterne forlade Ovnen, have de altsaa afgivet en meget stor Deel af deres Varme til den tykke Ovn- masse; et Rør leder dem ud i en 6 -10 Tommer bred Røg- kanal (en saakaldet russisk Skorsteen), som gaaer over Taget; hver Ovn har sin Kanal. Da Ovnens Leermasse er en meget slet Varmeleder, udfordres der lang Opvarmning, inden Varmen trænger igjennem til Overfladen, men Ovnen indeholder da ogsaa i sin opvarmede Masse en stor Mængde Varme. Da den blanke Overflade næsten ingen Varme ud- straaler, skeer Stuens Opvarmning udelukkende ved Med- deling til den omgivende Luft og dennes Strømning. Efter at have gjennemvarmet Ovnen kan man aflukke for Røret, som fører ti] Skorstenen og sikkre sig imod, at den varme Luft i Værelset suges ud. Ovnen vil da i flere limer kunne holde Stuen varm og maa paa Grund af den Langsomhed, hvormed Stenene afgive deres Varme, meddele denne en meget eensformig Temperatur. Dette i Forbindelse med Mangel paa Straalevarme er For- delen ved denne Ovn, som tillige vil være oeconomisk i Værelser, som skulle holdes varme den hele Dag.