Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
408 saakaldte Askebestanddele udgjør Phosphorsyren omtrent Halvdelen, Kali Fjerdedelen, Kalk og Magnesia om- trent 15 Procent. Rugen indeholder de samme Bestand- dele omtrent i samme Mængdeforhold, dog en ringere Mængde plastiske Bestanddele, men indenfor denne Klasse finder tillige en væsenlig Forskjel Sted, som yttrer sig ved, at Rugmelet langtfra saa godt lader sig ælte til Deig. Det er nemlig disse Bestanddele, som meddele Melet pla- stiske Egenskaber, naar det udrøres med Vand, og denne Virkning synes navnligt at skyldes Plantefibrin, som kun findes i ringere Mængde i Rugen. Denne Mangel ved Rugen gjør sig kjendelig ved Bagningen, som giver et fast og mindre porøst Brød. Ved Malningen er tillige den Omstændighed af mindre god Indflydelse, at den yderste Hinde af Kornet, som meest bestaaer af ufordøieligt Celle- stof, hefter stærkt ved Melet, saaat den vanskeligere løs- nes derfra ved den stedfindende Knuusning og saaledes ved at blandes med dette forøger Melets iforveien noget mørke Farve. Nogle Steder bruges Havre og Byg til Bagning af Brød; den første indeholder vel idetmindste en ligesaa stor Mængde qvælstofholdige Stoffer som Hve- den, men derimod mindre Stivelse og langt mere Cellestof og Kiselsyre, som hidrører fra den i Forhold til Kornets Indhold store Hindeoverflade; Byggen paa den anden Side indeholder en mindre Mængde af de vigtige qvælstof- holdige Bestanddele. førend Kornet formales, henligger det ofte længe enten hos Landmanden eller hos Kjøbmanden. Er Lager- stedet tørt, mister Kornet en Deel af sit Vand ved For- dampning, saaat det bliver vægtfyldigere og altsaa en Tønde faaer en større Vægt. Men paa den anden Side er det udsat for Angreb af Rotter, Muus og Insecter, som ofte fortære forbausende Mængder. Man har saa- ledes beregnet, at Muus, Rotter og lignende Dyr aarligt i England fortære dobbelt saameget Korn, som der bruges