Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

419 hvor man kun udfører enkelte Bagninger med længere Tidsmellemrum, fordi den store Mængde Varme, som Ovnens Muurværk har, gaaer tabt ved den bagefter sted- findende Afkjøling, en Mangel, som den deler med de almindelige Teglovne og med de periodiske Kalkovne. Den er uhensigtsmæssig, fordi man ikke nøie kan passe dens Varmegrad, som er større ved Begyndelsen af Bag- ningen end ved Slutningen, fordi man ikke kan an- vende et hvilketsomhelst Brændsel, og den heller ikke kan bage uafbrudt, da den under hver Bagning tabte Varme maa erstattes ved Indfyring. Tillige er den min- dre reenlig, fordi der altid paa Herden vil blive noget Aske eller Kul tilbage, som sætter sig fast i Brø- dets Skorpe. Der anvendes ogsaa Ovne, hvor disse Ulemper ere undgaaede. Allerede Brugen af Steenkul nødte Englænderne til at have et særegent udvendigt Ild- sted, hvis Flamme slog ind i Bagerummet. Men alle Ulemperne ere først bievne fjernede i de Ovne, hvor man anvender en særegen Indfyring paa en saadan Maade, at Forbrændingsproducterne og den varme Luft aldeles ikke komme i Berøring med Ovnens Indre, men ledes i Muurværket udenom denne, baade foroven og for- neden, foran og bagved gjennem særegne Canaler, som altsaa opvarmes stærkt og forplante deres Varme til Ovnens Indre. En saadan Ovn, som tillige har andre sindrige Ind- retninger, er afbildet i omstaaende tre Figurer. I den øverste Figur tilvenstre sees Ovnens Ydre; i den forreste Flade sees den tillukkede Fyrdør, og over Ovnen hæver sig den smalle Skorsteen. Den indre Bygning sees bedst af Gjennemsnittet nedenfor, som er taget i en noget større Maalestok. C er Ildstedet, hvor Forbrændings- producterne gjennem Jernrøret n ledes til den lodret op- stigende Kanal, hvorfra de atter, som Pilen viser, føres henover Ovnen og ud i Skorstenen q. Derved opvarmes 27*