Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

421 Brødene paa Skiven, som sees i Figuren øverst tilhøire, lettes betydeligt derved, at denne dreies rundt, hvorved dens forskjellige Dele efterhaanden bringes hen foran Aabningen. Bevægelsesmaaden sees af Figuren. Man dreier paa Haandtaget ved G, og denne Bevægelse for- plantes ved Hjælp af en Rem ned til Skiven G', der sidder paa en lang vandret Axe, som for Enden tilhøire bærer et kegleformigt Tandhjul. Derved at dette griber ind i et tilsvarende større Hjul, drives dette rundt og derved atter den lodrette Axe, paa livis øverste Ende den store Herdskive er befæstet. Ovnens Udtømning lettes ligeledes paa denne Maade; men førend denne foretages, lader man gjerne det paa Risten værende Brændsel gjen- nem Tragten falde ned i Rummet E' for at formindske den stærke Varme, som den foranstaaende Arbeider vilde være udsat for fra den varme Fyrdør. I Figuren forneden vil man tillige see en Kjedel R, hvor man ved Spilde— varmen fra Ovnen opvarmer det Vand, som skal be- nyttes til Æltningen, til den fornødne Varmegrad. De Brødsorter, som benyttes i størst Udstrækning, ere Rugbrødet og Hvedebrødet, som hvert har sine For- dele og Mangler. Rugbrødet er saaledes langt tæt- tere, idet Blærerne indtage et forholdsviis ringe Deel af Brødet, medens den egenlige Brødmasse, naar Blærerne ikke medregnes, udgjør en halvt gjennemsigtig, af Ud- seende hornagtig, men blød Masse. Brødets Tæthed og den Syre, som det altid indeholder, gjør det mindre let at fordøie. Paa den anden Side har Rugbrødet en be- hagelig aromatisk Lugt, det bliver ikke let tørt, fordi det er hvad man kalder hygroskopisk, tilbageholder det Vand, som det eengang indeholder, med stor Kraft, saaat det kan opbevares i 8 å, 14 Dage uden at tabe ret meget i Brugbarhed. Sigtebrødet, som er bagt af finere sigtet Rugmeel, danner i ydre Beskaffenhed Overgangen til Hvedebrødet, som, naar Melet har været godt, har en