Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

ganske lys, næsten hvid Farve i Krummen, er meget porøst og frit for Syre. Derimod bliver det hurtigt tørt; men førend dette indtræder, bliver Skorpen blød, fordi den tiltækker Vand fra Krummen.—Brød, som ska] kunne taale en langvarig Opbevaring og Transport, maa til- beredes paa en særegen Maade, fordi det ikke maa inde- holde Fugtighed, som kan fremkalde Muggenhed, og det maa være tæt og fast, omend dets Fordøielighed af den Grund bliver mindre. Dette gjælder om Skibsbrød. Det dannes ved Sammenæltning af Meel og Vand til en Deig, som valses ud til store, flade og tynde Lapper, af hvilke Brødene udskjæres i rund eller bedre i kantet Form, da derved ingen Deig gaaer tilspilde. I Ovnen, hvor de forblive mellem et Qvarteer og en halv Time, foregaaer Bagningen ved en lavere Varmegrad end almin- deligt, men dog høi nok til at uddrive al Fugtighed af Brødet paa Grund af dettes Tyndhed. Da her ingen Gjæring anvendes, blive Skibsbrødene temmelig faste og derfor vanskeligere at tygge og fordøie, og enkelte Sor- ter gjøres derfor porøse, idet man enten anvender en svag Gjæring eller benytter nogle af de omtalte che- miske Midler til Udvikling af Kulsyre i Deigen. I de store Søstæder udgjør Fabrikationen af Skibsbrød en be- tydelig Industrigreen med de fuldkomneste mechaniske Hjælpemidler. Æltningen udføres paa Maskine, Deigen valses ud til Plader ved at passere mellem to Cylindre ligesom i et Valseværk, og i disse Plader udskjærer et Stempel, dannet af et i Sexkant bøiet KniVsblad, de en- kelte Skibsbrød. Bagningen foregaaer i særegne Ovne af Form som Gasretorter, i hvis ene Ende Brødene stikkes ind, hvorpaa de ved en Mechanisme, en Kjæde uden Ende, føres til den anden Ende saa langsomt, at de ere bagte færdige i den forløbne Tid, hvorefter de tages ud. — De forskjellige Slags flint Brød adskille sig kun fra almindeligt Hvedebrød ved Indblandinger, som