Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

428 som hver Vinter foregaaer paa vore Marker, finder i det Store Sted paa Bjergenes Overflade, og meest i den Høide, hvor Tø og Frost hyppigt vexle. De saaledes løsnede Steen rulle af sig selv eller føres af Snee- og Vandmasserne ned ad Bjergets Sider og ud i Vand- strømmen, som fjerner dem fra deres oprindelige Leirings- sted. Hvor, som ved Jøklerne (Gletscherne) i Norge, Grønland og i Alperne, store lismasser i samlet Masse ligesom en frossen Strøm, med ringe Hastighed, bevæge sig ned i Dalen fra Bjergenes sneedækte Tinder, forøges Isens mechaniske Indvirkning ved det umaadelige Tryk, som Jøklens Leie er underkastet, og som liar tilfølge, at Stene, som ere bievne afleirede der ved at falde ned gjennem lismassens Revner, under den overliggende Mas- ses Tryk knuses til Sand, som skures henad Bunden,og efterlade dybe Mærker i denne. Af det Foregaaende vil det indsees, at hverken Flod- vand eller Kildevand er chemisk reent. Og ikke blot indeholder det faste Bestanddele opløste, men tillige Luftarter, og da navnligt den atmosphæriske Lufts tre Bestanddele, Ilt, Qvælstof og Kulsyre. Men da Vandet under lige Omstændigheder indsuger dobbelt saamegen Ilt som Qvælstof, maae disse Stoffer findes i et andet Forhold opløste i Vandet end fordeelte i Luften, hvilket ogsaa bekræftes ved Forsøg, idet man ved almindelig Varmegrad og Lufttryk har fundet, at den indsugede Luft efter Rumfang indeholder 35 Procent Ilt og Resten Qvælstof, medens den atmospæriske Luft kun indeholder 21 Procent Ilt. Kulsyre- mængden er ligesom i Luften temmeligt forsvindende. Den indsugede Ilt tjener til Fiskenes og de øvrige Vanddyrs Aandedræt, idet de have Evne til at uddrage Luften af Vandet, naar det passerer deres Gjæller. De Blærer, som afsætte sig indvendigt paa Siderne af en Flaske eller et Glas, som henstaaer i nogen Tid fyldt med Vand, hidrøre fra den opløste Luft, som har TiJbøielighed til at afsætte sig paa