Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
427 flade, men denne mindre Mængde har udrettet meget ved at virke bestandigt. Thi Regn og Snee falde til Jorden, det ene Aar som det andet, idet Vandet fra Havet, hvortil det vender tilbage, atter af Solens Varme i Dampform løftes op i Luften for igjen at falde ned paa Jorden og vende til- bage til Havet. Men førend Vandet paa sin Vandring naaer dette, indsuges det først af Jorden, hvorfra det enten strax fordamper eller samler sig til Kilder, der blive til Bække, som atter forene sig til Floder. Paa denne lange Vandring indvirker det paa flere Maader paa Over- fladen af Jorden. Ethvert Stof er nemlig mere eller mindre opløseligt i Vandet, som derfor ved at sive gjen- nem Jorden vil uddrage en Deel af dennes opløselige Be- standdele og tüsidst føre dem ud i Havet. Tillige virker Vandet mechanisk paa Grund af den Kraft, hvormed det vælter frem i sit Flodleie, saaat uopløselige Bestanddele af dette rives med fra Flodens øverste Løb og afsættes, alt eftersom dens Fart aftager, idet først de større og vægtfyldigere Stene og Gruusdele afsætte sig, læn- gere nede, hvor Strømhastigheden er blevet mindre, Sand og tilsidst ved Mundingen, hvor Havets Bølgeslag møder Flodstrømmen, de fine Sand- og Leerpartikler, som der- ved danne en Banke. Paa denne Maade dannes efter- haanden et Delta ved Mundingen, medens Flodsengen paa hele Løbet bliver høiere og høiere paa Grund af de bundfældede Jorddele, som Floden medbringer fra sit Løb gjennem Bjergene. Vandets Virkning paa disse understøttes meget ved Frosten. Isen er nemlig mindre vægtfyldig end Vand, som vi kunne see deraf, at den svømmer paa Vandet^ Dette maa derfor, idet (rys- ningen foregaaer, udvide sig, og daUdvidelsen foregaaer med uimodstaaelig Kraft, kunne store Modstande overvindes i Frysningsøieblikket. Naar de fine Revner i en Steen ere fyldte ined Vand, ville de ved dettes Frysning kunne ud- vides saaledes, at Stenen tilsidst smuldrer hen. Dette,