Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

432 træde i Forbindelse med den frie Kulsyre, der holdt den opløst. Medens Kalksaltene saaledes ere til Skade, naar Vandet anvendes til industrielt Brug og til Huusholdnin- gen, hvor man foretrækker blødt Vand, kan det Samme ikke siges om Anvendelsen til Drikkevand. Destilleret Vand, som er chemisk reent, smager flaut, om det end er koldt, fordi det hverken indeholder Luft eller Kalksalte opløste. Af den Grund maa det Vand, som man af Saltvand om- bord paa Skibene destillerer til Drikkevand, paa kunstig Maade forsynes med disse Bestanddele. Ilten, som Van- det indeholder, paavirker rimeligviis Stofskiftet paa en eller anden Maade, og Kalken maa sikkert betragtes som et Slags Fødemiddel, der stadig fornyer Kalkbestanddelene af Menneskets Skelet. Derfor fjernes heller ikke disse Stotter, ligesom i det Hele taget den Rensning, man under- kaster Drikkevand, er reent mechanisk, idet man for- kaster det Vand, som vilde udfordre én kostbar chemisk Rensning for at blive drikkeligt. Vanskeligheden ved at skaffe godt Drikkevand frem- træder først ret tydeligt i de store Byer, hvor paa en lille Plet et stort Antal Mennesker ere samlede. Det Vand, som maaskee kan skaffes tilveie ved Brøndgrav- ning i selve Byen, er sjeldent godt, fordi den Grund, hvorpaa store Byer hvile, ofte er dannet ved Opfyldning med al Slags Affald, som henligge og forraadne, eller ogsaa er gjennemtrængt med Uhumskheder fra en tid- ligere Tid, da en god Brolægning ikke hindrede Spilde- vand o. desl. i at indsuges afjorden. Vandet maa der- for ofte tilledes langveis fra, og man skyer saameget mindre denne Bekostning, som Erfaring har viist, at meget og godt Vand forøger Beboernes Sundhed, idet Legemet ikke som tidligei’e belemres med skadelige Stof- fer og paa den anden Side Reenligheden befordres der- ved. Vor Tid kunde i denne Henseende have hentet.