Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
438 sammenpresses nu Kulsyren stærkt, fordi der bestandigt pompes ny Luft ind, medens den tidligere indladte ikke kan undslippe, og er Blandingen nu udført tilstrækkeligt, lader man Vandet løbe ud gjennem det tynde Rør til- høire i Bunden og fylder Flaskerne, som da øieblikkeligt proppes til. Efter at have henligget i nogen Tid ere de færdige til Forbrug. Ogsaa i de andre saavel naturlige som kunstige Drikke udgjør Vandet en Hovedbestanddeel. Mælken indeholder saaledes 9 Tiendedele Vand, medens Resten bestaaer af qvælstofholdige Stoffer (Ostestof), qvælstoffrie Stoffer (Mælkesukker og Fedt) og uorganiske Salte i et saa godt Blandingsforhold, at den bliver et fortrinligt Næringsmiddel, i Barnets tidligste Alder tillige dets eneste. Den samme store Vandmængde træffe vi i de paa kunstig Maade tilberedte Drikke Viin og 01. Begge ere de fremstillede ved Gjæring af en sukkerholdig Saft, som Naturen for Vinens Vedkommende leverer os fær- digt dannet i den modne Drue, medens den Saft, som ved Gjæring giver 01, tilberedes paa kunstig Maade, idet man med Vand udtrækker Byg, hvis Indhold af Stivelse næsten fuldstændigt forud er bleven- omdannet til Drue- sukker. I begge Tilfælde deler Druesukkeret sig paa den ovenfor omtalte Maade i Kulsyre, som for største Delen gaaer bort, og Viinaand, som blander sig med Vandet. Ved en Destillation af den gjærede Sukkersaft kan man opsamle Viinaanden mere eller mindre blandet med Vand og paa denne Maade fremstille Bræn de viin. Vinen spiller i de sydlige europæiske Lande samme Rolle som Øllet længere mod Nord, og Kornmarkernes Plads indtages der for en Deel af Viinbjerge og Viin- haver. Indhøstningen af Druerne begynder i Efteraaret til forskjellige Tider, ofte først hen i October Maaned. De plukkes omhyggeligt af, idet man sondrer de ulige modne og fjerner de raadne fra de ubeskadigede, hvor-