Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
438
sammenpresses nu Kulsyren stærkt, fordi der bestandigt
pompes ny Luft ind, medens den tidligere indladte ikke
kan undslippe, og er Blandingen nu udført tilstrækkeligt,
lader man Vandet løbe ud gjennem det tynde Rør til-
høire i Bunden og fylder Flaskerne, som da øieblikkeligt
proppes til. Efter at have henligget i nogen Tid ere de
færdige til Forbrug.
Ogsaa i de andre saavel naturlige som kunstige
Drikke udgjør Vandet en Hovedbestanddeel. Mælken
indeholder saaledes 9 Tiendedele Vand, medens Resten
bestaaer af qvælstofholdige Stoffer (Ostestof), qvælstoffrie
Stoffer (Mælkesukker og Fedt) og uorganiske Salte i et
saa godt Blandingsforhold, at den bliver et fortrinligt
Næringsmiddel, i Barnets tidligste Alder tillige dets
eneste. Den samme store Vandmængde træffe vi i de
paa kunstig Maade tilberedte Drikke Viin og 01. Begge
ere de fremstillede ved Gjæring af en sukkerholdig Saft,
som Naturen for Vinens Vedkommende leverer os fær-
digt dannet i den modne Drue, medens den Saft, som
ved Gjæring giver 01, tilberedes paa kunstig Maade, idet
man med Vand udtrækker Byg, hvis Indhold af Stivelse
næsten fuldstændigt forud er bleven- omdannet til Drue-
sukker. I begge Tilfælde deler Druesukkeret sig paa
den ovenfor omtalte Maade i Kulsyre, som for største
Delen gaaer bort, og Viinaand, som blander sig med
Vandet. Ved en Destillation af den gjærede Sukkersaft
kan man opsamle Viinaanden mere eller mindre blandet
med Vand og paa denne Maade fremstille Bræn de viin.
Vinen spiller i de sydlige europæiske Lande samme
Rolle som Øllet længere mod Nord, og Kornmarkernes
Plads indtages der for en Deel af Viinbjerge og Viin-
haver. Indhøstningen af Druerne begynder i Efteraaret
til forskjellige Tider, ofte først hen i October Maaned.
De plukkes omhyggeligt af, idet man sondrer de ulige
modne og fjerner de raadne fra de ubeskadigede, hvor-