Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

481 sammensatte Art. Væven er ved et Bjælkeværk afstivet mod Loftet. Kjedetraadene ere opviklede jevnt og med lige- store Mellemrum paa den saakaldte Kj edeb om tilven- stre, som er betynget med en nedhængende Vægt. De ere iforveien bievne behandlede med saakaldet Slette, hvorved forstaaes en eller anden klæbrig Substans, som skal gjøre Traadene glatte og stive, f. Ex. Stivelse, Dex- trin eller Meel. Paa den modsatte Side af Væven sidder Arbeideren, som foran sig har den saakaldte Tøibom, paa hvilken det færdige Tøi vikles, og Kjedetraadene ere saaledes udspændte og strammede mellem disse to Bomme. Forat Isletten kan flettes ind mellem Kjedetraadene, maae nogle af disse løftes, andre sænkes. Dette udføres ved Hjælp af de to Rammer eller saakaldte Skafter, som sees foroven forbundne og ophængte ved Hjælp af en Snor, som gaaer over en Tridse, medens de forneden ere forbundne hver med sin Skammel. Træder Væveren paa den ene Skammel, gaaer det tilsvarende Skaft ned og det andet op. Skafterne bestaae hver af to vand- rette Lister, mellem hvilke lodrette Traade ere ud- spændte, som hver have et Øie af Glas, Messing eller deslige, gjennem hvilket en Kjedetraad er stukket. Idet altsaa det ene Skaft løftes, det andet sænkes, maa eet Sæt af Kjedetraade løftes, et andet sænkes, saaledes som Figuren viser. Der dannes hvad man kalder et Overtelt og et Underfelt. I den gabende Aabning mellem disse sender Væveren Islettraaden ind. Den er viklet op paa en Spole, som ligger inde i et baadformigt Red- skab, den saakaldte Skytte, hvori Spolen kan dreie sig om sin Axe og saaledes afgive Traaden. Forat Tøiet kan blive tæt, maae Islettraadene hver Gang drives tæt ind til det færdige Tøi ved Hjælp at den saakaldte Ritte, en Slags lukket Kam, som er dannet af parallele, lodrette Messingtraade, mellem hvilke Kjedetraadene gaae. Den er ophængt i en Ramme mellem Skafterne og Væveren 31