Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

482 og kan dreie sig omkring en Tverliste foroven, som hviler paa Bjælkeværket. Væveren lader altsaa paa denne Maade Ritten svinge ind imod sig, hvorved Islet- traaden drives tæt ind til Tøiet; derpaa skiftes Over- og Underfelt, idet der trædes paa den anden Skamme], Skytten kastes tilbage, Ritten slaaer ind mod Isletten o. s. fr. Isletten danner paa denne Maade en fort- løbende Traad frem og tilbage paatvers af Tøiet, medens Kjedetraaden danner Bugtninger op og ned paalangs af Tøiet. Er der vævet et saa stort Stykke, at Skytten kommer for nær ved Ritten, vikles det færdige Tøi op paa Tøibommen, og Vævningen fortsættes atter. Paa denne Maade faaes et Stykke Tøi saa langt, som Læng- den af de paa Bommen opviklede Kjedetraade tillade det. Den simpleste Vævning er den, hvor hveranden Kjedetraad befinder sig i Overfeltet, hveranden i Under- feltet, og hvor altsaa Isletten afvexlende slynger sig over og under een Kjedetraad ad Gangen. Saaledes væves Lærred og ligeledes blandt Bomuldstøierne Shirting, og hertil udfordres der altsaa kun to Skafter. En anden Vævning faae vi, naar der for hver Kjedetraad, som er oppe, findes to eller flere, som ere nede, f. Ex. tre. En Islettraad gaaer da under een Kjedetraad og over de tre nærmeste, under den fjerde og igjen over de tre paa- følgende o. s. fr. Den paafølgende Islettraad gaaer lige- ledes under een og over de tre nærmeste Kjedetraade, men saaledes, at den Kjedetraad, som før var oppe, nu er nede, men i dens Sted den nærmest tilhøire eller til- venstre holdes oppe, medens alle de andre, nemlig tre Gange saamange, holdes nede. Derved opstaaer der Striber, som gaae skraat over Tøiet, frembragte deels af de Stykker Kjedetraad, som dække Isletten, deels af Islettraadene, som dække Kjeden. Til denne Vævning udfordres, at Traadene ere fordeelte paa 4 Skafter, saaledes at af 4 sammenliggende Kjedetraade altid liver