Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

490 egen forholdsviis ringe Avl, og fremdeles staaer Væveren paa Landet ikke i det nødvendige livlige Samqvem med sine Kunder, efter hvis Smag og Tilbøieligheder han maa incliette sin Arbeidsmaade. I de Lande, hvor, som i Bel- gien, Linnedindustrien er knyttet til en betydelig indenlandsk Hørproduction, ere ogsaa de forskjellige Stadier af Fabrika- tionen fordeelte paa forskjellige Hænder. Landmanden sæl- ger sin Hør paa Roden eller leier endogsaa blot sin Jord ud til Hørberederen, som da i særegne Hørberednings- anstalter forarbeider denne til fuldfærdig Handelsvare. JNaar Hørberederen saaledes forpagter Hør paa forskjel- lige Steder, er han bedre sikkret imod Høstens Tilfældig- heder, og Landmanden har ligeledes sin sikkre Indtægt. Da lian foraibeider store Masser, kan han indrette Driften paa fuldstændig fabrikmæssig Maade, udføre de enkelte Ope- rationer med Maskiner, som drives ved Damp, hvortil Affaldet fra Hørberedningen leverer tilstrækkeligt Brændsel. Uøi spindel ierne kunne paa denne Maade forsyne sig med større Mængder Hør af god og eensartet Beskaffenhed, hvorved deres Virksomhed lettes betydeligt. Og dette maskinspundne Garn kan endeligt bearbeides videre paa Maskinvæve. Selv om en saadan fuldstændig Deling af Arbeidet ikke udføres, kan der dog udrettes meget, naar der trindt om i Landet oprettes Hørberedningsanstalter, hvor Landmanden sender sin Hør hen, og naar der findes en Mellemmand mellem Væveren og Forbrugeren, som kan underrette den Første om, hvilke Mønstre og Dimen- sioner der ere meest søgte paa Markedet, og lader ham tilflyde Bestillinger. Medens Bomuld, Hør og Hamp stamme fra Plante- riget, skylder Ulden Dyreriget sin Oprindelse, idet den udgjør Beklædningen for Faar, Geder, Lamaer og andre Dyr henhørende til Drøvtyggernes Familie. Fra Haaret adskiller Ulden sig ved sin bugtede Form og sin krusede