Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

491 Overflade, som seet i Mikroskopet giver den Udseende af at være skjælklædt, som den midterste af Tegningerne Side 473 viser. Denne ydre Hinde tjener til Beklæd- ning for Uldtavens egenlige Hovedmasse, der enten er farvet som hos de sorte Faar eller de brune Lamaer, eller ufarvet, og denne Marv, om man saa maa kalde den, er undertiden halvt gjennemsigtig, saaat Uldtaven kan faae Udseende af et Rør. Skjældannelsen paa Uld- tavens Overflade i Forening med dens bugtede Form meddeler Ulden den Egenskab at kunne filtes, idet de enkelte Uldtaver ved at trykkes mod hinanden forskyde sig i Retning af Haarets Længde, men beholde den Stil- ling, de faae, idet deels den krusede Form vanskelig- gjør deres Bevægelse, deels de fremstaaende Rande tjene som en Slags Modhager. Saaledes som Ulden sidder paa Dyret, er den langtfra reen, men deels overtrukket med Smuds af forskjelligt Slags, deels med Sved, som tilsammen kan udgjøre henved Halvdelen af Pelsens Vægt. Den egenlige Uldsubstans, som bliver tilbage, efterat den raae Uld er vasket om- hyggeligt med Vand, Viinaand og Ætlier, er en hornagtig Masse, som indeholder Grundstofferne Kulstof, Ilt, Brint, Qvælstof og Svovl, altsaa de to sidste flere end Bom- ulden og Hørren. Disse er det, som ved Uldens An- tændelse give Anledning til Dannelsen af Stoffer, hvis Lugt er let at gjenkjende. Ved Vurderingen af Ulden sees der paa dens Farve, Glands, Fiinhed, Spændighed og Styrke; men de to Hovedegenskaber, der ere af meest afgjørende Betydning for den Anvendelse, som kan gjøres af Ulden, er Tavens Længde og dens Kruusning. Den korte Uld med stærke Kruusninger, Karteulden, benyttes nemlig til Fabrikationen af Klæde, der efter Vævningen ved Valkning modtager en Luv, som aldeles skjuler Vævet, medens den enten glatte eller forholdsviis svagt krusede Uld, hvad enten den er længere eller koiteie,