Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

492 fabrikeres til glatte Tøier, hvorpaa Shawler og Merino kunne tjene til Exempel. Den underkastes i det Øienied en Kæmning istedetfor Kartningen og kaldes derfor Kam uld. Begge Slags Uld maae imidlertid, førend de blive Handelsvarer, underkastes visse Behandlinger, idet Ulden allerede, medens den sidder paa Dyret, vaskes enten ved Gnidning med Haanden eller derved, at man lader Dyret svømme. Herved taber Ulden allerede i Gj ennem- snit Halvdelen af sin Vægt. Derpaa klippes Ulden, idet man sørger for, at alle de enkelte Dele af Pelsen komme til at ligge sammen, som de sad paa Dyret. Hos Fabri- kanten bliver Ulden da sorteret, fordi den paa de for- skjellige Dele af eet og samme Dyr er af meget for- skjellig Beskaffenhed. Karteulden, altsaa den korte, stærkt krusede Uld, bliver i Fabriken renset ved en Vaskning, den saa- kaldte Fabrikvask, i Modsætning til den alt sted- fundne Pelsvask. Derved vil man fjerne Resten af den saakaldte Uldsved, som bestaaer af Fedt og et Kali- salt af en Fedtsyre. Ulden bliver i det Øienied be- handlet med varme alkaliske Vædsker, f. Ex. gjæret Urin (som indeholder Ammoniak), Sæbe- eller Sodaopløsning. Derved bliver deels Fedtet forsæbet, deels Kalisaltet op - løst. Da Vaskevandet optager al Kaliet i Uldsveden, faaer den en vis Værdi, saaledes at den i de Egne, hvor mange Klædefabriker ere beliggende, benyttes til Fabrika- tionen af Kalisalte, ligesom man ogsaa udskiller den inde- holdte Fedtsyre ved Tilsætning af Syrer. Efter sted- funden Tørring bliver Ulden farvet, hvis man ikke foretrækker at farve det færdige Garn eller Tøi, og derpaa behandlet paa en Vulfe, omtrent som den, der benyttes i Bomuldsspinderierne. Efterat de tætte Uldtotter paa denne Maade ere bievne løsnede, saaat Taverne ikke længere ere saa sammenviklede, bliver den kartet, men maa iforveien, for at opnaae den tilstrække-