Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

bidt og altsaa kort. Den større Mængde dræbes for- inden, idet man udsætter Coconerne for stærk Varme enten i en noget nedsvalet Bagerovn eller ved Hjælp af Vanddampe. Naar man efter en Tiniestid ikke længei hører den eiendommelige Raslen i Coconen, er Dyret dødt, og Coconen er da færdig til at benyttes. Det Redskab, som frembringer Silketraaden, sidder,paa Silkeormens Hoved, hvor der findes to Kjertier, som ud- svede en Saft, der strax størkner, naar den kommer i Luften. De to Traade, som saaledes dannes, klæbes strax sammen til een ved Hjælp af en gummiagtig Væd- ske, der ogsaa omgiver hver enkelt Traad. Traaden selv bestaaer af qvælstofholdige Stoffer, som staae i Klasse med Horn, Liim og Æggehvide. Dens Længde er om- trent 2000 Fod, medens dens Tykkelse ligger mellem Og Linie. Paa Grund af denne store Fiin- hed gaaer der omtrent 200 Mile Traad til eet Pund; men alligevel er Traadens Styrke dog næsten af den fineste Klaveertraads. Figuren S. 473 viser tilhøire et saadant Silkespind seet under Mikroskopet. Den videre Behandling af Coconerne bøstaasr nu i 6n Sondring efter deres Fiinhed og i Afhaspnin gen. I sidstnævnte Øiemed opblødes de i varmt Vand, medens en Arbeiderske pidsker dem med et Riis for at faae fat paa den yderste Ende af Silketraaden. Først løsnes det yderste uregelmæssige Væv af Traade, hvormed Co- conen sad fast paa Grenen, og dernæst Traadenden, som hefter fast til Riset. Da en enkelt Traad er for fiin, lader Arbeidersken flere følges ad, fra 3 indtil 20, som samlede passere gjennem et Øie, førend de opvikles paa Hasper. Da det varme Vand har blødgjort det ydre Gummilag, er Traaden for klæbrig til at vindes op, men man fjerner den overflødige Gummi ved at lade to Sæt Traade, som komme hver fra sit Øie, vikle sig flere Gange om hinanden, og derpaa atter skilles for enkelt-