Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

502 viis at haspes op. Idet de saaledes snoes sammen paa en kort Strækning, vrides Gummien ud, Traadene blive lidt mere afrundede, og tillige ville de Traade, som følges ad, blive klæbede sammen ved den tilbageværende Gummi og saaledes danne een Traad. I de store Fa- briker sidder en heel Række af Hasper paa en fælles Axe, som drives ved Maskinkraft og er anbragt bagved et langt Bord, og foran dette har den hele Række af Ar- beidersker Plads, hver ved sit Vandfad, hvori Coconerne svømme. Under selve Haspningen har Arbeidersken at sørge for, at ikke det ene Sæt Traade, som afhaspes, ved at springe under Sammensnoningen rives med af det andet, og at nye Coconer ere parate, naar Traaden fra dem, som ere i Arbeide, slipper. Den Silketraad, som saaledes haspes op, er for hin til de allerfleste Anvendelser, hvorfor flere saadanne tvindes sammen til en tykkere Traad. Bruges den en- kelte Traad, bliver den ialtfald snoet om sig selv for at blive noget stærkere og faae en mere glat og jevn Over- flade. Alt efter det Antal Cocontraade, som haspes sammen til een Traad, det Antal af saadanne, som atter tvindes sammen, og deres Behandling før Tvindingen, om de saaledes snoes eller ikke snoes førend de tvindes, faaer man de forskjellige Slags Silketraad. Det er saa- ledes een Slags som bruges til Syesilke, en anden, som danner Isletten i Silketøierne. og en tredie Slags, som danner Kjeden. Silken er ligesom de fleste Trevlestoffer hygrosko- pisk, det vil sige, den har en vis Tiltrækning til Vand og Vanddampe og indeholder altid en vis Vægt af disse i sin Masse. Men ved et saa kostbart Stof som Silken maa denne Vandmængde vel tages i Betragtning, da den kan variere mellem 10 og 30 Procent af Silkens hele Vægt. I ethvert Parti, som sælges, bliver derfor Fugtig- hedsmængden bestemt, en Operation, som kaldes Con-