Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

503 ditionering. Man veier Silken, først saaledes som den bliver leveret, og derefter tørret ved noget over 100° C., indtil den ikke taber mere i Vægt, og Vægtfor- skjellen giver da den indeholdte Vandmængde. I de fleste Midtpunkter for Silkeliandelen haves Anstalter, hvis Bestemmelse udelukkende er at foretage denne Prøve. Sin ejendommelige Glands og Blødhed saavelsom Evnen til at farves faaer Silken først, naar det gummiagtige Overtræk, som bedækker den egenlige Traad som en ydre Skal, ganske fjernes. Dette skeer ved en Kogning med Sæbe. Det løse Væv, hvormed Silkeormen hefter sig fast til Grenene, ligeledes det alleryderste og det allerinderste Lag af Coconen, hvor Silketraaden ligger meget for- viklet, kan ikke vikles af. Denne Silke saavelsom den, der vikles af de gjennembidte Coconer, kaldes Horetsilke, og behandles paa en Maade, som stemmer med dens Natur, omti'ent som Bomuld og Uld. Den bliver renset, løsnet, kartet eller kæmmet og tilsidst formeligt spundet. Paa Grund af de hyppigt stedfindende Foifalskninger er det af Vigtighed at kunne opdage de forskjellige Slags Garn i eet og samme Stykke Tøi. Hertil har man foreslaaet forskjellige Midler; men det bedste blandt dem bliver sikkert Mikroskopet, som viser os den anatomiske Byg- ning af den enkelte Trevl, hvoraf Vævet er dannet. Lettest er da den tverstribede Uldtraad og den fladtrykte og vredne Bomuldstraad at opdage, og Silketraaden sees da at adskille sig fra de to nævnte ved sin glatte, valse- formige og giindsende Overflade.