Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

524 hvert Spor af Magnetisme, og paa samme Maade bliver hvidglødende Smedejern, Fiilspaaner f. Ex., aldeles ikke tiltrukket af Magneten. Allerede ved 800° C. er Smede- jernet ikke mere magnetisk og Manganet taber allerede denne sin Egenskab ved 25°. Dette kunde foranledige til den Antagelse, at ogsaa de øvrige Metaller kunde forholde sig magnetiske, naar de bleve afkjølede til- strækkeligt; men man er i den Henseende ikke kommet til noget Resultat ved den størst mulige Afkjøling, vi ere istand til at frembringe, nemlig til — 110° C. En stor Klasse af Stoffer vise ligeoverfor Magneten et Jernet aldeles modsat Forhold, idet de istedetfor at tiltrækkes af Polerne, frastødes af disse. Medens saa- ledes en lille Jernstang-, som ophænges imellem Polerne af en Hesteskomagnet, paa Grund af dennes Tiltrækning stiller sig i den Linie, som forbinder Polerne, stille lig- nende Stænger af Metallerne Vismuth eller Antimon sig lodret paa denne Stilling, idet der finder en Frastødning Sted. Vi sige, at disse to Metaller ere diamagnetiske, og paa samme Maade forholde sig mange af de alminde- lige Metaller, endvidere Glas, Svovl og ligeledes Vand, Alkohol og Iltluft, naar de indesluttes i et Glasrør. Virkningerne blive imidlertid først ret synlige, naar vi have en stærk Magnet til vor liaadighed, navnligt en saadan, som man opnaaer ved at magnetisere Jernet ved Hjælp af Elektriciteten, en Elektromagnet. Vi saae, at en Magnetnaal, som var ophængt saa- ledes, at den frit kunde bevæge sig rundt i vandret Stil- ling, indtog en Stilling, som afveg noget fra Linien gjen- nem Nord og Syd, Midelagslinien. Den Vinkel, som Naalens Midtlinie danner med Middagslinien, kaldes Afvigningen eller Mis vi isn ingen (Declinationen). Men tænkte vi os Naalen i denne Stilling istand til at dreie sig om en vandret Axe gjennem Tyngdepunktet, vilde dens Nordende søge nedad og Naalen blive staaende i en Stilling, hvor den dan-