Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

525 nede en vis Vinkel med sin oprindelige vandrette Stilling. Denne Vinkel kaldes Heldningen (Inclinationen). Dette tyder paa, at der i Jorden er virksomme magnetiske Kræfter, som udøve deres Tiltrækning og Frastødning paa. Magnet- naalen. Vi overbevises yderligere derom, naar vi gjen- tage de samme Forsøg paa andre Steder paa Jorden; thi vi see da, at Størrelsen baade af Misviisningen og Ileld- ningen bliver en heelt anden. Vi ville da finde to Punkter paa Jorden, hvor Heldningsnaalen staaer lodret, nemlig et Sted i Nordamerika (Boothia Felix), hvor Nord- enden vender nedad, og et Sted Syd for Australien, hvor Sydenden vender nedad. Fremdeles ville vi finde, at Held- ningsnaalen staaer vandret paa alle Punkter i en bestemt sluttet Linie, som bugter sig uregelmæssigt henover Jorden, S. for Æqvator i den nye, N. tor Æqvator i den gamle Verden, skjærende denne Linie i to Punkter (S. for Beringsstrædet og i Bugten ved Guinea). Denne Linie kaldes den magnetiske Æqvator. Paa alle Steder, der ligge N. for denne Linie, vil Heldningsnaalens Nordende vende nedad, og Heldningen vil tiltage, naar vi fjerne os fra den; paa alle Punkter S. for denne vil den modsatte Ende, Sydenden, vende nedad, og dens Heldning vil lige- ledes tiltage, naar vi fjerne os fra den, og Heldningen vil naae sin største Værdi i de ovenomtalte to Punkter, den magnetiske Nordpol og den magnetiske Syd- pol, hvor henholdsviis Naalens Nordende og dens Syd- ende vende nedad, og hvor Heldningsnaalen staaer lod- ret. Tænkte vi os Jorden undersøgt paa samme Maade ved Hjælp af en Magnetnaal, som angiver os Misviis- ningen, altsaa et Compas, vilde vi komme til det Resul- tat, at Jorden i denne Henseende er deelt i to Dele at en kram Linie, som i sin Beliggenhed nærmer sig til de geographiske Meridianer, saaledes at den ene Deel, hvortil Europa hører, har vestlig Misviisning, medens den