Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
535
for, at Lynet virkeligt er en elektrisk Gnist, skyldes
Franklin, som ledede Skyens Elektricitet gjennem Snoren
paa en Drage ned til Jorden, livor han med den anstillede
de samme Forsøg som med Elektriseermaskinens. Torden-
skyerne, som svæve over vore Hoveder, kunne vi be-
tragte som svævende Conductorer, der ere ladede med Elek-
tricitet og gjøre Jorden med alle dens Gjenstande, hvor-
over de svæve, elektriske ved Fordeling. Gjenstandene
under en negativt elektrisk Sky blive saaledes positivt
elektriske, og Elektriciteten forener sig tilsidst som en
Gnist, Lynet, naar dens Spænding bliver tilstrækkeligt
stor. Lynet kan forhindres, naar man i saa stor Høide
som muligt, altsaa nærmest muligt ved Skyen, anbringer
en Spids, som er i ledende Forbindelse med Jorden,
en saakaldet Lynafleder. I denne vil, som i enhver an-
den Leder, Elektriciteten fordeles af Skyen, den fra-
stødte søge ned i Jorden, medens den tiltrukne med
Lethed vil strømme ud gjennem Spidsen og saaledes efter-
haanden forene sig med og uskadeliggøre Skyens Elek-
tricitet, hvorved Nedslag af Lyn i en vis Omkreds hin-
dres. Den saakaldte St. Elmsild, som Skippere ofte
iagttage paa Toppen af Masten, er en saadan jevn Ud-
strømning af Elektricitet.
Som man ved Forsøg har overbeviist sig om, varer
Gnisten, altsaa ogsaa Lynet, en ubegribeligt kort Tid,
nemlig ikke engang en Milliontedeel af et Secund, saaat
Regndraaberne, som belyses dette Øieblik af Lynet, synes
at staae stille i Luften. Gnisten lyser ikke blot, men
varmer ogsaa, hvorfor den er istand til at antænde flere
Legemer; saaledes en Blanding af Ilt og Brint, der un-
der en Explosion forene sig til Vanddampe, ligeledes
Æther og Viinaand. Luften, som Gnisten slaaer igjennem,
udvider sig stærkt ved Opvarmningen, og denne Udvidelse
og den paafølgende Sammentrækning ved Afkjøling er
Grunden til Knittringen i det Smaa og Tordenen i det