Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

535 for, at Lynet virkeligt er en elektrisk Gnist, skyldes Franklin, som ledede Skyens Elektricitet gjennem Snoren paa en Drage ned til Jorden, livor han med den anstillede de samme Forsøg som med Elektriseermaskinens. Torden- skyerne, som svæve over vore Hoveder, kunne vi be- tragte som svævende Conductorer, der ere ladede med Elek- tricitet og gjøre Jorden med alle dens Gjenstande, hvor- over de svæve, elektriske ved Fordeling. Gjenstandene under en negativt elektrisk Sky blive saaledes positivt elektriske, og Elektriciteten forener sig tilsidst som en Gnist, Lynet, naar dens Spænding bliver tilstrækkeligt stor. Lynet kan forhindres, naar man i saa stor Høide som muligt, altsaa nærmest muligt ved Skyen, anbringer en Spids, som er i ledende Forbindelse med Jorden, en saakaldet Lynafleder. I denne vil, som i enhver an- den Leder, Elektriciteten fordeles af Skyen, den fra- stødte søge ned i Jorden, medens den tiltrukne med Lethed vil strømme ud gjennem Spidsen og saaledes efter- haanden forene sig med og uskadeliggøre Skyens Elek- tricitet, hvorved Nedslag af Lyn i en vis Omkreds hin- dres. Den saakaldte St. Elmsild, som Skippere ofte iagttage paa Toppen af Masten, er en saadan jevn Ud- strømning af Elektricitet. Som man ved Forsøg har overbeviist sig om, varer Gnisten, altsaa ogsaa Lynet, en ubegribeligt kort Tid, nemlig ikke engang en Milliontedeel af et Secund, saaat Regndraaberne, som belyses dette Øieblik af Lynet, synes at staae stille i Luften. Gnisten lyser ikke blot, men varmer ogsaa, hvorfor den er istand til at antænde flere Legemer; saaledes en Blanding af Ilt og Brint, der un- der en Explosion forene sig til Vanddampe, ligeledes Æther og Viinaand. Luften, som Gnisten slaaer igjennem, udvider sig stærkt ved Opvarmningen, og denne Udvidelse og den paafølgende Sammentrækning ved Afkjøling er Grunden til Knittringen i det Smaa og Tordenen i det