Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

536 Store. Tillige foregaaer der en Forandring med Luftens Ilt, som giver sig tilkjende ved en eienclommelig Lugt i det Locale, hvor Elektriseennaskinen er virksom, idet Ilten gaaer over i en Tilstand, hvor den har stærkere Tiltrækning til andre Stoffer. Ilten i denne Tilstand kaldes Ozon (den lugtende). Idet de to Elektriciteter bevæge sig hver fra sin Belægning af Leidnerflasken hen til det Sted, hvor Gni- sten springer over, opstaaer der hvad vi kalde en elek- trisk Strøm. Lede vi denne Strøm gjennem vort eget Legeme ved at holde udvendigt paa Flasken med den ene Haand, medens vi berøre Kuglen med den anden, foregaaer Udladningen gjennem vort eget Legeme gjennem Arme og Bryst, og vi fornemme ligesom et Ryk. Fore- tager men Udladningen gjennem tynde Metaltraade, blive disse ved en ringere Elektricitetsmængde svagt varme, men ved større Mængder glødende, og kunne tilsidst bringes til at fordampe. Anvender man lier lige lange og lige tynde Traade af forskjellige Metaller, seer man, at de, som lede Elektriciteten mindre godt, f. Ex. Jern og Platin, lettere blive glødende end de bedre Ledere Kobber og Sølv. Jo siettere en Leder Metallet er, desto stærkere opvarmes det ved den samme Strøm. Vil man foretage Udladningen gjennem slette Ledere, baner Elektriciteten sig Vei gjennem dem ved at gjennem- bore dem. Paa en saadan Maade kan man gjennenibore en Glasplade eller en Pakke Papir. Fugtige Legemer sprænges, fordi Fugtigheden fordamper og Dampene skaffe sig Plads, og paa denne Maade forklares tildeels de voldsomme Virkninger, som Lynnedslaget ofte har paa de Gjenstande, det træffer. Som vi have seet, fremtræder deu elektriske Udlad- ning med særdeles paafaldende Varme- og Lysphæno- mener. Elektriciteten staaer imidlertid ogsaa i Forhold til de chemiske Kræfter og til Magnetismen, idet den