Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

537 elektriske Strøm bevirker chemiske Adskillelser og For- eninger, ligesom den ogsaa fremkalder Magnetisme. Disse Virkninger fremtræde imidlertid langt kraftigere, naar vi frembringe den elektriske Strøm paa en anden Maade. I de chemiske Kræfter have vi en rig og stadig Kilde til Elektricitet. Neddyppe vi saaledes en Plade af chemisk reen Zink i fortyndet Svovlsyre, vil Zinken blive negativt, Vædsken positivt elektrisk; men dei’ vil ingen chemisk Virkning foregaae. Bringe vi der- mod ledende Forbindelse tilveie mellem Zinken og Væd- sken ved Hjælp af en Plade af f. Ex. Kobber, Cokes eller Platin, som ligeledes sænkes i Vædsken og kun be- rører Zinken ovenfor Vædsken, ville de to Elektriciteter forene sig. Den positive Elektricitet vil gaae fra Væd- sken gjennem den ledende Plade over paa Zinken, og den negative altsaa den modsatte Vei. Samtidigt iagt- tage vi en chemisk Virkning i Vædsken, idet der ud- vikler sig Brint ved den ledende Plade, medens Zinken ilter sig og det dannede Zinkilte træder i Forbindelse med Svovlsyren til svovlsuurt Zinkilte. \ andet er her altsaa bleven adskilt i sine Bestanddele, og denne che- miske Virkning og den elektriske Strøm betinge hinanden gjensidigt, idet de samtidigt forsvinde og samtidigt op- træde. Naar vi istedetfor directe at bringe Zinkpladen og den ledende Plade i Berøring, forbinde dem ledende ved en Metaltraad, vil denne blive gjennemløbet af en elektrisk Strøm, idet de modsatte Elektriciteter ville be- væge sig i modsatte Retninger i den. Den positive Strøm vil bevæge sig saaledes, at den, naar den tænkes fortsat, i Vædsken vil gaae fra Zink til Kobber. Den saaledes frembragte Elektricitet kaldes efter Galvani, som først opdagede, men ikke forklarede disse Forhold, gal- vanisk Elektrictet og Apparatet et galvanisk Apparat. Et saadant kan altsaa bestaae af et Glas, som tildeels er fyldt med fortyndet Svovlsyre, hvori er