Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

stukket en Zinkplade og f. Ex. en Kobberplade, som bringes i ledende Forbindelse med hinanden udenfor Vædsken. Man kunde nu istedetfor eet saadant anvende to, og bringe dem saaledes i ledende Forbindelse, at den den Strøm, som det ene frembringer, gaaer igjennem det andet og Kobbertraaden i samme Retning som det andet Apparats Strøm. Dette vil være Tilfældet, naar Kobber- pladen i det første Apparat bringes i ledende Forbin- delse med Zinkpladen i det andet og det sidste Appa- rats Kobberplade forbindes med det førstes Zinkplade. Strømmen vil da i begge Apparater fra Zink gaae gjennem Vædsken til Kobberet, og det ene Apparat kan da betragtes som blot Leder for det andet Apparats Strøm. Saamange Apparater, som man ønsker, kunne forbindes paa denne Maade; ligeledes kan man forandre Størrelsen af den Deel af Pladerne, som er nedsænket i Vædsken, saaat man kan forandre Mængden af den i Apparaterne ud- viklede Elektricitet efter Behag. Den Strøm, som vi paa denne Maade frembringe i en Kobbertraad, kunne vi da nærmere gjøre til Gjenstand for vor Undersøgelse. At den galvaniske Strøm fremkalder ehe miske Virk- ninger (S. 99), kan man vise ved at lede den gjennem Vand,, som er gjort bedre ledende for Elektriciteten ved Til- sætning af nogen Svovlsyre eller Kogsalt. I Vandet ere to Platinplader nedsænkede, den ene bragt i ledende For- bindelse med Zinken, den anden med Kobberet i det gal- vaniske Apparat. Er Strømmen tilstrækkeligt stærk, vil man see Luftbobler udvikle sig paa begge Platinplader, idet Ilten udvikler sig paa den Plade, hvor den positive Strøm træder ind, den positive Pol plade, og Brinten paa den modsatte, den negative Polplade. Opfanges disse Luftarter hver for sig, vil man see, at Brintens Rumfang er det dobbelte af Iltens. Ledes Strømmen gjennem smeltet Chlorbly eller Chlorsølv, vil man see Chloret gaae til den positive Pol, Metallet til den negative, og benyttes smeltet