Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

46 Luft, som gjennem Ovnen suges ud i Skorstenen efter at være bleven benyttet til Forbrændingen , maa erstattes, forat Forbrændingen skal kunne foregaae uforstyrret. Dette skeer i Almindelighed gjennem de tilfældige Aab- ninger, Utætheder ved Døre og Vinduer, og gjennem de porøse Mure, saaat Ilden ikke vilde kunne brænde, hvis Vægge, Gulv og Loft vare aldeles lufttætte, fordi der intet Træk kunde finde Sted. Denne Maade at ventilere paa er meget ufuldstændig, fordi man ikke kan controllere, hvor- meget Luft den skaffer, og den er ubehagelig, fordi det altid trækker gjennem Vinduer og Døre. fræk bliver her et nødvendigt Onde. Det kan undgaaes ved at sørge for en særegen Tilledning af Luften, idet man førei’ et Rør hen under Gulvet til Ovnen, hvilken det stiger tilveirs og omspilles af den varme Forbrændingsluft, og som tilsidst udmunder nogle Alen over Gulvet, idet den opvarmede Luft strømmer ud gjennem nogle ristformige Aabninger i Ovnen. Den friske Luft er altsaa v^rm og stiger op mod Loftet. I Nærheden af Loftet og helst ved Ovnen er nu anbragt en Ventil, hvorigjennem der altid strømmer Luft ud. Hos os anvendes hyppigst Ventiler for den fordærvede Luft, dog uden at der er sørget for en regel- mæssig Tilstrømning af frisk Luft, saaat denne maa søge ind gjennem Sprækker. Det er klart, at denne Ventilationsmaade saavelsom enhver, der er forbundet med Localets Opvarming, er ubrugelig om Sommeren; thi Temperaturforskjellen mellem Værelset og den ydre Luft er for ringe til at bevirke en ordentlig Sugning gjennem Skorstenen. Ligeledes ophører al Ventilation, medmindre Værelset er forsynet med særegne Ventiler, naar Spjeldet dreies for paa Kakkelovnsrøret, hvad man navnligt gjør ved de store Steenovne, de russiske og svenske. Udføres dette, førend Uden er udbrændt, fordærves Luften tilmed, idet Forbrændingen endnu næres ved en svag Luftvexel gjennem Rister eller Kakkelovnsdørre. Da Tilledningen af Ilt paa