Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

47 denne Maade kun er ringe, dannes der istedetfor Kulsyre — der kun er ubrugelig for Aandedrættet og skadelig, fordi den fortrænger den nødvendige Ilt — en Forbin- delse af Kulstof og Ilt, som indeholder mindre Ilt i For- bindelse med den samme Mængde Kulstof. Denne For- bindelse, en Luftart, som kaldes Kulilte, er giftig og virker dræbende, selv naar den er tilstede i meget ringe Mængde. Det er den, som fremkalder de mange sørge- lige Dødsfald af saakaldet Kuldamp, desto sørgeligere, fordi de kun grunde sig paa Uvidenhed og saa let kunne undgaaes. Det kan derfor ikke noksom indskjærpes, at man ikke maa aflukke med Spjeldet, førend Forbræn- dingen er fuldkomment standset i Ovnen. Ved Opvarmingen med varm Luft foregaaer Ven- tilationen fuldkomment tilfredsstillende, idet den ind- strømmende varme Luft altid er frisk og paa Grund af Trykket af den efterfølgende varme Luft, deels søger ud gjen- nem alle tilfældige Aabninger, gjennem hvilke Trækken altsaa forhindres, deels ledes bort gjennem Aabninger i Gulvet, som bringes i Forbindelse med den frie Luft. Paa Universitetsbygningen i Kjøbenhavn, hvor dette Sy- stem er indført, drives den fordærvede Luft ud i Corri- dorerne. Vil man standse Ventilationen for nogen Tid, kan man lede den forbrugte Luft tilbage i Varme- kammeret, medens Tilstrømningen til samme fra den frie Luft standser. Paa denne Maade er det det samme Luftqvantum, der bestandigt circulerer. Hertil udfor- dres der altsaa en dobbelt Udstrømningsaabning, hvoraf altid kun een bruges. Den ene maa staae i Forbin- delse med den frie Luft, den anden med Varmekammeret. I Localer, som opvarmes med Damp eller varmt Vand, der circulerer i Rør, kan Ventilationen udføres paa den Maade, at den friske kolde Luft stryger hen- over Varmerørene, førend den træder ind i Localet, hvor- ved den altsaa opvarmes, og at den fordærvede Luft