Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

stand, vil man altsaa foran Speilet faae et fuldstændigt fritstaaende Billede af denne. I Huulspeilet vil dette fritstaaende Billede altid blive omvendt, Oppe er blevet til Nede, Høire til Venstre. De tilsvarende Punkter af Billede og Gjenstand betinde sig i Linie med Speilets Centrum og paa modsatte Sider af dette. Er Gjenstanden saa langt boi’te, at Straalerne, som udgaae fra et Punkt til Speilet, kunne betragtes som parallele, da dannes Billedet i Brændpunktet, og Billedet har sin mindst mulige Størrelse. Dette er saaledes Tilfældet med Solen og Stjernerne i Almindelighed. Nærmer Gjen- standen sig efterhaanden til Centrum, vil Billedet efter- haanden nærme sig til Centrum fra den modsatte Side, saaat de findes i eens Afstand fra Speilet, naar Gjenstanden er anbragt i Midtpunktet. Her passere Billede og Gjen- stand hinanden; thi idet Gjenstanden rykker indad fra Cent- rum til Brændpunkt, vil Billedet rykke udad fra Centrum længere og længere, og Billeddannelsen hører op, naar Gjenstanden befinder sig i selve Brændpunket, fordi de Straaler, som udgaae fra dette Punkt, kastes parallele tilbage og altsaa ikke forene sig. Billedet vil under sin hele Forflytning fra Brændpunktet og udad bestandigt tiltage i Størrelse, saaledes at Gjenstand og Billede ere lige store i Centrum; og Forholdet mellem deres Størrelser er altid For- holdet mellem deres Afstande til Speilets Centrum. I det andet Tilfælde, hvor Gjenstanden befinder sig inden- for Brændpunktet, ville de Straaler, som udgaae fra et Punkt efter Tilbagekastningen, spredes paa lignende Maade som ved det plane Speil; men tæn- kes de tilbagekastede Straaler forlængede bagud, bagved Speilet, ville de skjære hverandre i eet Punkt. Da dette er Tilfældet med alle Gjenstandens Punkter, vil der i dette Tilfælde, ligesom ved det plane Speil, danne sig et tilsyneladende, opret Billede bagved Speilet; men det er tillige forstørret, og bliver desto mindre og