Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

593 rykker desto nærmere, jo nærmere Gjenstanden rykker ind imod Speilet. Først ved selve Speilet ville Billede og Gjenstand blive lige store. — Huulspeilene benyttes ogsaa som Brændspeile; thi ligesom alle de Lysstraaler, der kastes tilbage fra Speilets store Flade, samles i det betydeligt formindskede Billede, som dannes i Nær- heden af Brændpunktet, naar Gjenstanden er meget langt borte, saaledes ogsaa Vannestraalerne, som Gjenstanden udsender; og derfor stiger Temperaturen stærkt paa dette Sted, saaat letantændelige Stoffer fænge. De benyttes ligeledes til at kaste Lyset ud i en bestemt Retning, uden at det spredes formeget og derved bliver svagere paa hvert enkelt Punkt, f. Ex. ved Fyr, hvor Lampeflam- men anbringes i Speilets Brændpunkt eller i Nærheden deraf. Da ville Straalerne efter Tilbagekastning fra Speilet træde ud som et Bundt parallele eller noget nær parallele Straaler af Speilets TvermaaL 1 de saa- kaldte Speilteleskoper er det et Speil istedetfor en Lindse, som danner det omvendte Billede af Gjenstanden, der bagefter forstørres i et Øieglas. Huulspeile med meget svag Krumning bruges som Barberespeile, idet de give et forstørret opret Billede af vort Ansigt. Ved de convexe (udbuede) S peile er Billeddannel- sen langt simplere, idet de altid give et tilsyneladende, opret Billede bagved Speilet, ligesom det plane Speil; men Billedet er formindsket. Alle Straaler, som udgaae fra et Punkt, ville nemlig spredes ved Tilbagekast- ningen fra Speilet. Idet Gjenstanden nu fra en uendeligt stor Afstand nærmer sig til Speilet, vil Billedet nærme sig til Speilet bagfra, fra Brændpunktet, der ligger i en Af- stand bagved Spejlfladen af dennes halve Radius. Sam- tidigt vil Billedet tiltage i Størrelse, indtil denne umiddel- bart op til Speilfladen bliver lig Gjenstandens. Det lysende Punkt i en af Solen beskinnet Thermometerkugle er et lille Solbillede, som dannes i Speiloverfladens Brænd- 38