Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

594 punkt. Billeddannelsen i hule og hvælvede Speile kan, om end mindre tydeligt, iagttages paa Inder- og Yder- siden af en blank Skee, i Theemaskiner og lignende hvælvede og blanke Gjenstande. En ru Overflade maa tænkes at bestaae af smaa Flader, som ere vendte til alle mulige Sider. Fra en saadan maa Lyset altsaa kastes tilbage i alle mulige Retninger; Overfladen bliver altsaa lysende, blot med fremmed tilbagekastet spredt Lys. Den Plet, der saa- ledes dannes af en Lysstraale, som falder ind i et mørkt Værelse, belyser hele Værelset, omend kun svagt, og dens Vei er betegnet af de smaa belyste Støvgran, der glimre som Gnister. Kun ved denne uregelmæssige Tilbagekastning bliver Overfladen synlig, hvorimod man ved en fuldkomment speilende Overflade kun seer de regel- mæssigt tilbagekastede Straaler, altsaa Speilbilledet, men ikke Overfladen. En Gjenstand, der tilbagekaster spi’edt Lys, forholder sig ligeoverfor andre som et lysende Legeme. Af denne Grund vil vor Klode sees som et lysende Le- geme fra en af de andre Planeter eller deres Maaner, lige- som disse sees lysende fra vor Klode; thi de belyses alle af Solen. Og Planeterne belyse igjen deres Maaner. Naar Nyet saaledes er tændt, vil man kunne see den mørke Deel af Maaneskiven med askegraa Overflade, hvil- ket skyldes Jorden, som netop da vender sin belyste Side mod Maanens mørke Halvdeel. I klart Solskin belyses alle Skygger af det fra de omgivende Gjenstande spredt tilbagekastede Lys, og deres Skarphed og Mørke for- mindskes derved. Saalænge Lyset bevæger sig i et eensartet Legeme, forplanter det sig i lige Linie. Træffer det derimod un- der en skraa Retning Overfladen af et gjennemsigtigt eensartet Legeme, f. Ex. en Glasplade, vil endeel Lys træde over i Legemet og forplante sig videre der i en ret Linie, men Straaleretningen i Legemet danner en Vinkel med