Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

606 Violette og noget ud i Mørket udenfor det Violette. De chemiske Straaler findes saaledes navnligt henimod den violette Ende af Billedet, der brydes stærkest, og som et Hele betragtet ville de altsaa brydes stærkere end Lyset gjennem- snitligt brydes. Samle vi derfor Lyset, som en Gjenstand udsender, ved Hjælp af en Lindse, vil den Afstand, i hvilken Lyset samles, altsaa Billedet dannes skarpt, være noget større end den, i hvilken de chemiske Straaler forenes. Bestræbelserne for ved Hjælp af Lysets chemiske Virkninger at fastholde det Billede af Gjenstanden, som en Lindse kan give, gaae tilbage til dette Aarhundredes Begyndelse; men først i 1839 blev Daguerreotypien be- kjendt. Fi'anskmanden Niepce, som havde offret 20 Aar af sit Liv først alene, senere i Forening med Maleren Daguerre, paa dette Problem, oplevede ikke den Dag, da denne opsigtvækkende Begivenhed blev meddeelt Verden gjennem Pariserakademiets Beretning. Daguerre frem- bragte et Billede af Gjenstanden ved Hjælp af en Lindse, som var anbragt i den ene Side af en forresten fuldkom- ment mørk Kasse. Billedet blev opfanget paa Kassens Baggrund af en Sølvplade, som var overtrukket med en tynd Hinde af Jodsølv, dannet derved, at den blanke Plade var bleven udsat for Dampene af Jod (et med Chlor beslægtet Stof). Billedet blev først synligt derved, at Pladen bagefter i et mørkt Værelse blev ud- sat for Dampene af Qviksølv. Disse fortættede sig for- trinsviis paa de af Lyset paavirkede Steder som særdeles fine Draaber. Da disse sprede Lyset til alle Sider, frem- træde de tilsvarende Steder som lysende. Fra de af Lyset ikke trufne Steder blev Jodsølvet fjernet ved en Opløsning af svovlundersyrügt Natron (see S. 515), som opløser det; derved fremtræder den blanke Sølvplade, som sees mørk, naar Intet speiler sig i den. Daguerreotypierne, som havde den Mangel at være temmelig mørke, kun at kunne sees i visse Retninger, og