Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

59 at reise sig som en Kegle. Derved frembyder den en langt større Flade for Paavirkningen af den tilstrømmende Luft og Forbrændingen foregaaer fuldstændigt.. Ved Petroleumslampen er dog denne Plade udeladt. Vi have seet, at intet af de Indtil betragtede Belys- ningsstoffer, faste og flydende, forbrænde, førend de ved Varmen ere decomponerede til Damparter eller forflygtigede. Dette gjælder ganske i Almindelighed. Ethvert Lys eller enhver Lampe, hvortil benyttes en eller anden Vædske, maa altsaa betragtes som et lille Gasværk, hvor Gassen fremstilles efterhaanden som den skal bruges. Over- gangen derfra til et virkeligt Gasværk er saaledes i Tankerne ikke stort; vi maae da blot tænke os, at de Belysningsstoffer, vi hidtil have omtalt, blive decom- ponerede eller fordampede i større Masser, Dampene opbevarede i Beholdere og ledte hen til Forbrugsstedet gjennem Ledninger. Man kan saaledes enten brænde Tran i en Lampe eller først destillere den til Gas og derpaa brænde den, saaledes som endnu skeer i private, mindre Gasværker. Steenkullene ere dog det almindeligste Ma- teriale til Gasudviklingen. Opvarmes de i Retorter, hvor Luften er udelukket, da udvikles brændbare Luftarter, som, efter at være rensede for skadelige Indblandinger, navnligt Svovl og Kulsyre, opbevares i Gasholdere til fremtidigt Brug. I Retorten bliver Cokes tilbage, som næsten er reent Kulstof. Gassen er i det Væsentlige en Blanding af Luftarter, der ere sammensatte af Kul- stof og Brint (Kulbrintearter), ligesom de, der samle sig i Flammens mørke Rum; der gives altsaa som i enhver Flamme Kulsyre og Vanddampe som Forbrændingsproduct. Gassen betinger igjen andre Lamper, i hvilke det Væsenligste dog er den saakaldte Brænder, hvoraf Gas- sen strømmer ud for at forbrænde. 1 Fiskehalebrænderen strømmer Gassen ud gjennem to Aabninger, som staae skraat imod hinanden. Ved de to Gasstrømmes Tryk imod hinanden, presses Gassen ud til en Flade, der har Lighed