Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

60 med en Fiskehale. Andre Brændere ere Flagermuusbræn- deren (Snitbrænderen) og den argandske. Den første ender i en lille pæreformig Knup, som har en lodret Spalte, hvoraf Gassen strømmer ud, idet den spreder sig til en Flade. Et endnu stærkere og forholdsviis billigere Lys giver den argand- ske Brænder, som har dobbelt Lufttræk, ligesom en Modera- teurlampe, og hvor Gassen strømmer ud gjennem Huller foroven i det ringförmige Mellemrum. Denne Brænder maa være forsynet med Glasskorsteen. Som en almin- delig Regel gjælder det, at store Flammer i Forhold til Gasforbruget give mere Lys end smaa. Ligeledes for- mindskes Lysudviklingen ved for stærkt Tryk paa Gassen, hvilket man kan formindske ved at dreie Hanen noget for. For stærkt Træk i Skorstenen er ligeledes skadeligt, fordi det udskilte Kulstof, som skal lyse, brænder for tidligt bort paa Grund af den rigelige Tilstrømning af Luft. Man raader Bod herpaa ved at gjøre Skorstenen kortere, eller også,a dækker man endeel af Aabningen ved Hjælp af en gjennemhullet Plade, som ovenfor omtalt. Lamper forsynes med Kupler eller Skjerm. De første tjene til at sprede (hvis de ere matte), de sidste til at concentrere Lyset. Det matslebne Glas har nemlig en ujevn Overflade, som derfor kaster Lyset tilbage i alle Retninger. Ethvert Punkt af en mat Kuppel kan derfor betragtes som lysende, og Lyset kan paa denne Maade naae Steder, som uden Anvendelse af Kuppel vilde være mørke. Sættes saaledes Kuppel paa en brændende Mode- rateurlampe, forsvinder næsten Skyggen om dens Fod. Da Lyset spredes mere, medens dets Mængde bliver den samme, maa det paa sine Steder blive svagere, paa andre stærkere; der finder en Udjevning Sted, og Skyggen bli- ver svagere, fordi Lyset bliver det. Forskjellen er om- trent den samme som paa Dagslyset i Solskin og ved svagt overtrukket Himmel. — Skjermen derimod samler Lyset paa et mindre Rum og forstærker det altsaa.