Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
62 Vi kunne næppe nævne nogen Fabrikation, hvor ikke Varmen paa een eller anden Maade spiller en Rolle. Men foruden de physiske og chemiske Virk- ninger, hvorpaa der nys er anført Exempler, udfor- dres der ved enhver Fabrikation en vis Mængde mecha- nisk Arbeide, hvad enten dette bestaaer i Transport fra Sted til andet, Løftning af Masser, Knusning og Pul- verisering af det anvendte Materiale, Blanding af for- skjellige Stoffer, Omrøring i Kogepander, Hamring ogUd- valsning af Metaller til den forønskede Form. Ved samtlige disse og lignende Processer saaineget som mu- ligt, at undgaae Menneskers og Dyrs Arbeide og erstatte dem ved Maskiner er et Princip i Industrien, fordi Ma- skinarbeidet er billigere og bedre. Philanthropen glæder sig tillige ved, at Mennesket paa denne Maade anvendes efter sin Bestemmelse som Behersker og Leder af Natur- kraften istedetfor som raa Naturkraft. Det er Varmen, som overtager Arbeidet i de fleste Fabriker; thi hvad vilde disse være uden Dampmaskinen! Vi ville betræde et af vore store Maskinværsteder, hvor Dampen fører Regimentet. Hjul og Axer ere i travl Bevægelse, uden at man seer den bevægende Kraft. Iler dreier en vandret liggende Jernvalse sig langsomt, men sikkert rundt mod en faststaaende Staaleg, som afskræller en tyk Metalspaand, der falder af i enkelte Spiraler, idet Valsen paa denne Maade afdreies til en bestemt Tykkelse; Vandet, som uafbrudt drypper ned for at kjøle Valsen, damper af den udviklede Varme. Hist af'høvles en Jernplade til en bestemt Dybde; ingen Menneskehaand hjælper til, og dog tager Staalet Spaan ved Spaan, den ene tæt op til den anden, idet Pladen vandrer frem og tilbage og for hver Gang forskyder sig et Stykke; Arbeideren seer blot til ved Arbeidets Be- gyndelse og ved dets Slutning. Et andet Sted trykker et ringformigt Jern runde Huller i en halv Tomme tyk