Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

64 Bede vi vor Fører vise os Dampmaskinen, da be- træde vi som oftest ét net lille Rum, hvis Stilhed er velgjørende efter den megen Støi. Stempelstangen i .Dampcylindren gaaer lydløst frem og tilbage, trækker i den ene Ende af den lange Maskinbom, som vugger sig op og ned og med sin anden Ende bevæger en Krumtap, ligesom Haandgrebet paa en Slibesteen ; Krumtappen omdreier endeligt en Axe, hvorpaa det store Svinghjul sidder, som ved sin store Vægt udjevner Axens uregel- mæssige Bevægelse. Fra denne Axe forplantes Bevæ- gelsen gjennem Tandhjul, Axer og Drivremme ud i det store Rum, som Maskinværkstederne indtage, og udfører der de mange Arbeider, hvorpaa vi i det Foregaaende have anført Exempler. Alle Maskindele ere skinnende blanke eller siirligt malede, og Bevægelserne foregaae regelmæssigt og let; de to Svingkugler, som ved et System af Vægt- stænger regulere Tilstrømningen af Damp til Dampcylin- deren, dreie sig rundt saa smukt og lydløst, som om det kun var en Leg, uagtet den Bestemmelse, de have, er særdeles vigtig. Vi forlade dette Rum efter den Indsigt, som vor Fører ved sin Forklaring har givet os, med Be- undring af den menneskelige Aand, som i den Grad har vidst at beherske Naturkræfterne og benytte dem i sin Tjeneste. »Hvem har opfundet Dampmaskinen«, er et Spørgs- maal, som ofte stilles. Hertil maae vi svare: Ingen en- kelt Mand. Den hører til den Slags Opfindelser, som have gjennemgaaet en langvarig og besværlig Udvikling, inden de have naaet den nærværende Fuldkommenhed. Sa- lomon de Cans har antydet, at man ved Dampens Spændkraft kan hæve en Vandmasse over sit oprindelige Niveau og Papin, at man kan give et tætsluttende Stempel i en Cylinder en op- og nedgaaende Bevægelse ved af- vexlende at opvarme Vand paa Bunden af Cylinderen, saaat de udviklede Dampe drive Stemplet iveiret, og