Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
65 atter fortætte de dannede Dampe ved at afkjøle Cylindren, hvorved der tildeels opstaaer et lufttomt Rum, saaat den ydre Lufts Tryk driver Stemplet nedad. Da Papin, som levede i Slutningen af det 17de Aarhundrede, tillige liar antydet, hvorledes Stemplets op- og nedgaaende Be- vægelse kan forandres til en omdreiende, altsaa for- klaret to væsenlige Punkter ved den nuværende Damp- maskine, have Franskinændene, vistnok tikleels paavir- kede af Nationalstolthed, erklæret ham for Dampmaski- nens Opfinder. En Dampmaskine er dog aldrig construe- ret af liam; men hans Principer ere bragte i Anvendelse af Englænderen Savary, hvis Fortjeneste det er i Aaret 1698 først at have bygget en brugbar Maskine. Men da denne saavelsom en af Newcomen construeret kun er en Anvendelse af Papins Ideer, kan man ikke ved eensidigt at lægge Vægt paa Udførelsen tilkjende dem Æren for at være Dampmaskinens Opfinder. Deres Maskiner, som kun brugtes til Oppompning af Vand, vare meget udbredte i England trods deres store Kulforbrug, ja kunne endnu den Dag i Dag sees arbeide i Distrikter, hvor Brænd- selet er biDigt. James Watt var det Lys, som bragte Klarhed i Da- tidens Begreber. Ved grundigt at studere Dampens Væ- sen og anvende Resultaterne paa de alt bekjendte Ma- skiner, lykkedes det ham at construere en Maskine, som, skjøndt forbedret i Enkeltheder, dog i sine Grundtræk kan gjenkjendes i Nutidens Dampmaskiner, det bedste Vidnes- byrd om hans Betydning. Kan han derfor end ikke be- tragtes som Dampmaskinens Opfinder, maa man dog med Sandhed sige, at han har skabt den paany. lians Ma- skine var ikke saa eensidig som de f'oregaaende, den kunde anvendes i de forskjelligste Øienied, og det er uberegneligt, hvormeget lian derved har gavnet sin Sam- tid og Eftertid. I faa Træk skulle vi gjengive hans Livs Historie. 5