Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

77 vi sammentrykke den indesluttede Luft, idet denne ud- øver et Modtryk, der bliver større, jo længere vi drive Stemplet ned. For at opnaae en Sammentrykning til det halve Rumfang, maa vi forøge Trykket til det Dobbelte o. s. fr. Ophøre vi at trykke, stiger Stemplet af sig selv tilveirs. Naar en Luftart vedligeholder sit Rumfang ufor- andret, maa den altsaa være underkastet et bestemt Tryk, som Luftarten selv holder i Ligevægt ved et ligesaa stort Modtryk; Aarsagen til dette Tryk kalde vi Luftartens Spænding. Men da Aarsag forholder sig som Virkning, bruges Ordene Tryk og Spænding iflæng. Luften, som omgiver vor Jord, paavirkes ligesom alle andre Le- gemer af dennes Tiltrækning, som giver den en vis Tyngde, en vis Vægt, med hvilken den trykker paa de lavere værende Gjenstande. Da enhver Luftdeel maa bære Trykket af de ovenover hvilende, maa Trykket altsaa tiltage, efterhaanden som vi fra Atmosphærens Grændser nærme os Jorden, og Luftens Tæthed vil tiltage i samme Forhold. Trykket nede ved Jordens Overflade, eller At- mosphærens Tryk, kunne vi maale ved Qviksølv - Baro- metret. Da Qviksølvet i dettes lukkede, lufttomme Rør staaer omtrent 29 Tommer høiere end Overfladen af Qviksølvet i det korte, aabne Rør, hvorpaa Luftens Tryk hviler, maa altsaa en Qviksølvhøide paa 29 Tom- mer holde Ligevægt mod hele Atmosphærens Tryk. At- mosphären trykker altsaa paa vor Jordoverflade med en Vægt, som om den paa alle Sider var omgivet af en Skal af Qviksølv paa 29 Tommers Høide. Vægten, som hviler paa 1 Qvadrattomme, bliver c. 14 Pund. Luften her ved Overfladen har altsaa een Atmosphæres Spæn- ding; tage vi et bestemt afsluttet Rumfang Luft og sammentrykke det til det Halve, vil dens Spænding stige til det Dobbelte, og i samme Forhold ved større Tryk; til at sammentrykke Luften til en Tiendedeel af sit op- rindelige Rumfang, vil der udfordres 10 Atmosphærers