Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
78 Tryk, altsaa en Forøgelse af 9 Atmosphærer. Det indsees, at naar dette Forhold mellem Luftens Rum- fang og dens Spænding er bekjendt, det da om- vendt kan benyttes til at udlede Spændingen af en indesluttet Luftmasse, hvilket netop finder Sted ved de paa Dampmaskinerne anvendte Trykmaalere. Hvad der her er udviklet om Luftarterne, gjælder tildeels om Vanddampene; dog spiller deres Varmegrad en be- tydelig Rolle. Til en bestemt Varmegrad svarer der nemlig for disse et Maximum af Tryk, som ikke kan overskrides, uden at de fortættes til Vædske. Ved alle Tryk, som ere mindre end dette, forholde de sig derimod som en Luftart med Hensyn til Udvidelse og Sammen- trækning. Det største Tryk, Vanddamp saaledes kan taale ved 1OO°C., er 1 Atmosphæres, ved 121° derimod to At- mosphærers, ved 136° endnu en Atmosphæres, altsaa tre Atmosphærers o. s. fr. Gjordes derfor det nys omtalte Experiment, Sammentrykning af indesluttet Luft i en Cylinder, med Damp til 100° istedetfor med Luft, vilde Spændingen dog ikke voxe over 1 Atmosphære; thi efter- haanden som Stemplet trykkedes ned, vilde endeel Dampe fortættes, og de tilbageblivende vilde beholde 1 Atmo- sphæres Spænding; ved derimod at opvarme til 121° kunde vi forøge Trykket til to Atmosphærer og Rum- fanget til det Halve, ved at opvarme til 136° til 3 At- mosphærer og Rumfanget til en Trediedeel. Paa den indre Overflade af Cylindren og Stemplet udøver Dam- pen i de tre Tilfælde henholdsviis Tryk af c. 14, 28 og 4'2 Pund paa liver Qvadrattomme. Anvende vi det nu Bekjendte paa Dampmaskinen, see vi, at alle de Modstande, som denne har at over- vinde, samle sig i dens llovedaxe, som dreies rundt af Trækstangen fra Maskinbommen, der atter hæves og sæn- kes ved Stemplets Bevægelse. Paa dette concentreres al Kraften, der skal udrette det forlangte Arbeide. Arbei-