Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

80 i et enkelt Øieblik, vil den gaae langsommere, idet Spæn- dingen bliver større, forudsat, at Ilden under Kjedlen, altsaa ogsaa Fordampningen, holdes uforandret. Det sees bedst, naar et Jernbanetog skal sætte sig i Bevægelse; Modstanden er stor i første Øieblik, Dampen antager derved en større Spænding, Locomotivets Stempelstænger gaae langsomt, og den forbrugte Damp udstødes derfor med længere Mellemrum. Men efterhaanden som Togets Fart formindsker Modstanden, bliver Bevægelsen hurtigere, og Dampen udstødes gjennem Skorstenen i hurtigere og hurtigere Takt, indtil den Fart er naaet, som Locomotiv- føreren skal holde. Som Maal for en Dampmaskines Arbeide bruge vi Benævnelsen Ilestekraft, hvorved forstaaes den Arbeids- raængde, som udfordres for at løfte 480 Pund 1 Fod i 1 Secund. Have vi nu paa den ovenomtalte Maade udreg- net, hvormeget Arbeide, udtrykt i Pundfod, Maskinen kan præstere i 1 Secund, faae vi Maskinens Kraft, ud- trykt i Hestekraft ved at dividere med 480. I Vir- keligheden faae vi aldrig det Arbeide, der, som vi snart skulle see, svarer til den Varme, der udvikles ved Forbrændingen under Kjedlen. En stor Deel gaaer tabt for Dampudviklingen, idet varm Luft strømmer ud i Skorstenen; Dampene afkjøles endvidere paa Veien fra Kjedlen til Cylindren, hvor Spændingen derfor altid er ringere. En- deligt skal Maskinen overvinde Gnidningsmodstanden, som finder Sted ved Stemplets Bevægelse og alle de øvrige Dele af Maskinen, og denne Modstand tiltager med Ha- stigheden. I Condensatoren bliver der ligeledes altid nogen Damp tilbage af en Spænding, som svarer til Con- densatorens Varmegrad, og denne udøver et Modtryk paa den anden Side af Stemplet; anvende vi Høitryksmaski- nen, bliver Modtrykket endog en heel Atmosphære. Ta- ges Hensyn til alle disse Modstande, som Maskinen uden Nytte for os har at overvinde, og til de øvrige Aarsager