Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
81 til Tab, faae vi det overraskende Resultat, at de bedste Dampmaskiner af nyttigt Arbeide kun give os 9 Procent af det, som Beregningen vilde give. Vi ere nemlig istand til at beregne, hvor stor en Arbeidsmængde der kan præsteres af en vis Varme- mængde. At Arbeide eller mechanisk Kraft kan frem- bringe Varme, er i Indledningen til Afsnittet om Varmen omtalt med flere Exerapler, og at omvendt Varme kan frembringe Arbeide, have vi nyligt i de tre omtalte Ma- skiner seet Beviis paa. Disse Phænomener have bevæget Physikerne til at undersøge, om der ikke fandt et be- stemt Talforhold Sted mellem Varme og Arbeidsmængde eller meqjianisk Kraft, saaledes, at ikke blot Varme kunde udvikles ved mechanisk Kraft, men ogsaa maatte frembringes i en Mængde, som stod i et bestemt For- hold til den forbrugte mechaniske Kraft. Glider saaledes en med Metalskinner beslaaet Slæde henover et andet Par Skinner, sat i Bevægelse af et Vægtlod, som hænger i en Snor, der gaaer over en Tridse, vil der ved Gnidningen frembringes Varme i Skinnerne. Den udviklede Varme ni ængde, maalt i Varmeeenheder, bliver altid den samme for det samme Stykke, Vægtloddet synker, om end de glidende Legemers Beskaffenhed, Gnidningsmodstanden eller Hastigheden for- andres. Der er gaaet Arbeide tabt, idet Vægtloddet er sunket et vist Stykke, og der er tabt saa meget, som vilde udfordres til at løfte det til den oprindelige Høide, alt- saa udtrykt i Pundfod dets Vægt multipliceret medFald- høiden; paa den anden Side er der udviklet Varme, hvis Mængde vi kunne beregne, naar vi kjende Skinner- nes Opvarmning, deres Vægt og Varmefylde. Et andet Forsøg bestaaer i at røre Vand rundt i et Kar, hvorved Vandet bliver varmere. Bestemmes i dette Tilfælde nøi- agtigt det forbrugte Arbeide, som vi kunne udføre ved en synkende Vægt, og den udviklede Varme, faae vi det samme Resultat, som ovenfor. Det viser sig nemlig ved 6