Luftens Erobring

96 Flyvemaskiner ligner dem med Cirkuscyklister, der kører paa ét Hjul. Men i hvert Fald behøvede ogsaa Farman lang Tid til at lære at tumle sin Maskine, og i Begyndelsen lod han sig skræmme af det sva- geste Vindpust. Senere synes han dog i denne Henseende at være naaet paa Højde med Wilbur Wright; den 24. November 1908 fløj han i en Vind, hvis Gennemsnitshastighed angives til ca. 35 Km. i Timen, men som var saa uregelmæssig, at pludselige Vindstød ofte bragte hans Maskine 15 - 20 Meter i Vejret. Men er det end næppe tvivlsomt, at Halen og de lodrette Planer kan bidrage til at frem- me Balancen, saa hæmmer de til Gengæld Farten. Skønt Farman fra først af havde en meget kraftigere Motor end Wright, fløj han dog sna- rest langsommere end denne, og først ved yderlige- re Forøgelse af Motorkraften synes det at være lykkedes ham at opnaa større Flyvehastighed der angives 75—80 Km. eller mere i Timen. Endnu større Hastighed 85 å 90 Km. (11—12 Mil) skal være naaet af B 1 e r i o t, som i de sidste Aar har bygget den ene Flyve- maskine efter den anden og efterhaanden opnaaet bedre og bedre Resultater. De fleste af hans Maskiner er Endækkere. Fig. 58 viser en af dem i Flugten; en nyere ses S. 120. Hvis man tør stole paa foranstaaende Angivelser, skulde man altsaa med Flyvemaskiner have opnaaet langt større Flyvehastig- hed end ved Ballonskibe, og Udsigten til at naa endnu betydeligt længere frem synes ogsaa meget bedre for de første end for de sidste. For at fordoble et Ballonskibs Hastighed maa man som nævnt S. 33 8-doble Motorkraften; men denne Regel gælder ikke for Flyvemaskiner. Naar Hastigheden kun er ringe, maa man stille Bærefladerne temmelig stejlt for at faa det til Modvirkning af