Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
Flyvemaskiner
Foruden Bleriot har flere andre, Esnault-Pelterie, Ga-
s tambide og Mengin o. fl., bygget Endækkere og prøvet dem
med mer eller mindre Held. Ogsaa den utrættelige Santos
Dumont møder nu frem med en Endækker, der udmærker sig
ved at have overordentlig smaa Bæreflader — kun en Femtedel
af Wrights! — og en forbavsende ringe Vægt; næst efter Elle-
hammers sidste Model er den med sine 150 Kilogram (uden Be-
Fig. 60. En af Bells Kæmpedrager.
manding) den letteste hidtil byggede Flyvemaskine. Paa Grund
af de smaa Bæreflader vil der kræves meget stor Hastighed, for
at Lufttrykket kan bære Maskinen oppe, hvad der gør Opstig-
nigen vanskeligere, Nedstigningen farligere. Den skal dog have
fløjet. Den er afbildet S. 121.
Der kunde nævnes endnu mange Navne paa Mænd, som i
Frankrig bygger Drageflyvere af nye Typer-, nogle af disse Navne
vil maaske i Aaret 1909 springe frem og tildrage sig alles Op-
mærksomhed, men hvilke det bliver, kan i Øjeblikket ikke vides.
Ogsaa i England, Tyskland og andre af Evropas Lande arbejder
forskellige Opfindere paa denne Sag, men store Resultater er der
hidtil ikke naaet. I Amerika udføres der imidlertid nogle Forsøg,
som vi ikke kan lade gaa upaaagtet hen.
Telefonens Opfinder Graham Bell har gennem mange
Aar næret en levende Interesse for Flyveproblemet og arbejder