Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
98 Flyvemaskiner Foruden Bleriot har flere andre, Esnault-Pelterie, Ga- s tambide og Mengin o. fl., bygget Endækkere og prøvet dem med mer eller mindre Held. Ogsaa den utrættelige Santos Dumont møder nu frem med en Endækker, der udmærker sig ved at have overordentlig smaa Bæreflader — kun en Femtedel af Wrights! — og en forbavsende ringe Vægt; næst efter Elle- hammers sidste Model er den med sine 150 Kilogram (uden Be- Fig. 60. En af Bells Kæmpedrager. manding) den letteste hidtil byggede Flyvemaskine. Paa Grund af de smaa Bæreflader vil der kræves meget stor Hastighed, for at Lufttrykket kan bære Maskinen oppe, hvad der gør Opstig- nigen vanskeligere, Nedstigningen farligere. Den skal dog have fløjet. Den er afbildet S. 121. Der kunde nævnes endnu mange Navne paa Mænd, som i Frankrig bygger Drageflyvere af nye Typer-, nogle af disse Navne vil maaske i Aaret 1909 springe frem og tildrage sig alles Op- mærksomhed, men hvilke det bliver, kan i Øjeblikket ikke vides. Ogsaa i England, Tyskland og andre af Evropas Lande arbejder forskellige Opfindere paa denne Sag, men store Resultater er der hidtil ikke naaet. I Amerika udføres der imidlertid nogle Forsøg, som vi ikke kan lade gaa upaaagtet hen. Telefonens Opfinder Graham Bell har gennem mange Aar næret en levende Interesse for Flyveproblemet og arbejder