Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
Luftskibenes Anvendelse
grænses af Benzinforbruget, og at det, naar de to Motorer skif-
tedes til Arbejdet, kunde medføre 12 å 20 Personer og Benzin
for 4 Dage, i hvilke Skibet kunde tilbagelægge 4000 Kilometer
(over 500 Mil) i stille Luft. Benyttedes begge Motorer samtidig,
kunde Rejsen kun vare 2 Dage, medens Rejselængden vilde
begrænses til 2500 Km. Naturligvis vilde det aldrig være Vind-
stille, men Skibet vilde snart have Medvind, snart Modvind.
Denne sidste kunde vel ofte være langt stærkere end Skibets
Flyvehastighed og altsaa drive det tilbage; men saaledes kunde
den ikke holde sig under hele den lange Rejse. Efter Bereg-
ninger Z. havde udført paa Grundlag af Iagttagelser paa for-
skellige meteorologiske Stationer, skulde Forholdene — i alt
Fald i Mellemevropa — stille sig saaledes, at en Modvind med
gennemsnitlig Hastighed 22 Km, i Timen fulde 4 Dage efter
hinanden vilde være den vanskeligste Opgave Skibet kunde faa
at løse. Da nu den ene Motor kunde give en Flyvehastighed af
40 Km., skulde Skibet selv under de allerugunstigste Forhold
kunne tilbagelægge over 1700 Km. i 4 Dage, eller med andre
Ord fra Berlin naa St. Petersborg, Moskva, ja, selv Konstanti-
nopel. I Gennemsnit vilde en Rejse til Konstantinopel kun kræve
40 Timer og paa gunstige Dage kun 30 Timer, d. v. s. betydelig
mindre end den nuværende Rejsetid med de hurtigste Befor-
dringsmidler. -— Dersom der kun skulde udføres kortere Rejser
kunde man medtage mindre Benzin, men flere Rejsende samt
Rejsegods eller andet, og man kunde ved at bruge begge Motorer
opnaa større Fart.
Alt dette ser jo meget lovende ud; men spørger vi nu, om
Luftskibet opfyldte disse Forhaabninger, saa behøver vi jo blot
at se tilbage til S. 59 o. flg. for at finde et afgjort benægtende
Svar —- selv om vi ser bort fra Katastrofen. Den længste Tid
Skibet uafbrudt var i Luften var 12 Timer, den længste Vej-
længde, det tilbagelagde i et Træk 4 -500 Km. Aarsagen til
denne store Forskel mellem Teori og Praksis maa vel blandt andet
søges i, at der blev tilføjet to lodrette Stabiliseringsflader og et
stort Bagror (se S. 58) og maaske medtaget adskillige andre Ting,
som ikke var taget med i Beregning. Endvidere har det sikkert
under Svejtserturen (S. 59) ikke været muligt at udføre den