Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
112 Luftskibenes Anvendelse grænses af Benzinforbruget, og at det, naar de to Motorer skif- tedes til Arbejdet, kunde medføre 12 å 20 Personer og Benzin for 4 Dage, i hvilke Skibet kunde tilbagelægge 4000 Kilometer (over 500 Mil) i stille Luft. Benyttedes begge Motorer samtidig, kunde Rejsen kun vare 2 Dage, medens Rejselængden vilde begrænses til 2500 Km. Naturligvis vilde det aldrig være Vind- stille, men Skibet vilde snart have Medvind, snart Modvind. Denne sidste kunde vel ofte være langt stærkere end Skibets Flyvehastighed og altsaa drive det tilbage; men saaledes kunde den ikke holde sig under hele den lange Rejse. Efter Bereg- ninger Z. havde udført paa Grundlag af Iagttagelser paa for- skellige meteorologiske Stationer, skulde Forholdene — i alt Fald i Mellemevropa — stille sig saaledes, at en Modvind med gennemsnitlig Hastighed 22 Km, i Timen fulde 4 Dage efter hinanden vilde være den vanskeligste Opgave Skibet kunde faa at løse. Da nu den ene Motor kunde give en Flyvehastighed af 40 Km., skulde Skibet selv under de allerugunstigste Forhold kunne tilbagelægge over 1700 Km. i 4 Dage, eller med andre Ord fra Berlin naa St. Petersborg, Moskva, ja, selv Konstanti- nopel. I Gennemsnit vilde en Rejse til Konstantinopel kun kræve 40 Timer og paa gunstige Dage kun 30 Timer, d. v. s. betydelig mindre end den nuværende Rejsetid med de hurtigste Befor- dringsmidler. -— Dersom der kun skulde udføres kortere Rejser kunde man medtage mindre Benzin, men flere Rejsende samt Rejsegods eller andet, og man kunde ved at bruge begge Motorer opnaa større Fart. Alt dette ser jo meget lovende ud; men spørger vi nu, om Luftskibet opfyldte disse Forhaabninger, saa behøver vi jo blot at se tilbage til S. 59 o. flg. for at finde et afgjort benægtende Svar —- selv om vi ser bort fra Katastrofen. Den længste Tid Skibet uafbrudt var i Luften var 12 Timer, den længste Vej- længde, det tilbagelagde i et Træk 4 -500 Km. Aarsagen til denne store Forskel mellem Teori og Praksis maa vel blandt andet søges i, at der blev tilføjet to lodrette Stabiliseringsflader og et stort Bagror (se S. 58) og maaske medtaget adskillige andre Ting, som ikke var taget med i Beregning. Endvidere har det sikkert under Svejtserturen (S. 59) ikke været muligt at udføre den