Luftens Erobring

Anvendelser 15 i Slaget ved Fleurus (1794), og i vore Dage har de fleste Stater Ballon-Afdelinger eller „aeronautiske" Afdelinger i deres Hær. Hvor nyttige de her nævnte Anvendelser af Balloner end kan være, var det imidlertid ikke den Slags Ting, som fyldte Sindene hos de mange, der i 1783 udmalede sig den nye Opfindelses Fremtidsudsigter. Det, der optog Tankerne, var Spørgsmaalet om, hvilket Omfang Luftrejser vilde antage, og hvilken Betydning de vilde faa. Paa dette Spørgsmaal kan man i vore Dage give det meget nedslaående Svar, at saa vidt vides har der i Resten af det 18. og i hele det 19. Aarhundrede, ja, vi kan gærne tilføje: op til den Dag i Dag, næppe været mere end en eneste Lejlighed, ved hvilken Luftrejser har faaet virkelig Betydning som Rejser fra Sted til Sted betragtet — altsaa bortset fra de meteorologiske Iagttagelser o. a., som Rejsen har givet Anledning til. Den enkelte Lejlighed, som her sigtes til, er Belejringen af Paris i 1870—71, da 164 Mennesker — deriblandt Gambetta, som blev Leder af Landets Forsvar —- 5 Hunde, 381 Brevduer og 10,000 Kilogram Postsager blev ført ud af Byen ved ialt 65 Balloner, medens det derimod ikke lykkedes nogen Ballon at naa ind i den belejrede Hovedstad. Blandt de øvrige Tusinder af Luftrejser var der kun én, som havde et Rejsemaal, der ikke kunde naas ad anden Vej - nemlig Andrée’s Luftfart mod Nordpolen i 1897; men den førte blot ham og hans Fæller i Døden. Ogsaa mange af de andre Luft- farter krævede Menneskeliv uden til Gengæld at bringe store Resultater, som kunde retfærdiggøre et saadant Offer. Det første Offer, Luften krævede, var Pilåtre de Rozier, hin forvovne Mand, som først af alle var trængt op i Luftens Rige. Han omkom, da han den 13. Juni 1785, med en Ledsager Romain vilde forsøge paa at gaa med Luftballon over Kanalen mellem Frankrig og England. Dette Foretagende var nogen Tid forud lykkedes for en anden Franskmand Blanchard, og senere er den samme Op- gave løst adskillige Gange under gunstige Vindforhold; men i og for sig har dens Løsning slet ingen Betydning, da man baade sikrere og billigere kunde sejle over Kanalen. De fleste Luftfarter er vistnok bragt i Stand som Folkeforly-