Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Anvendelser
15
i Slaget ved Fleurus (1794), og i vore Dage har de fleste Stater
Ballon-Afdelinger eller „aeronautiske" Afdelinger i deres Hær.
Hvor nyttige de her nævnte Anvendelser af Balloner end kan
være, var det imidlertid ikke den Slags Ting, som fyldte Sindene
hos de mange, der i 1783 udmalede sig den nye Opfindelses
Fremtidsudsigter. Det, der optog Tankerne, var Spørgsmaalet om,
hvilket Omfang Luftrejser vilde antage, og hvilken Betydning de
vilde faa.
Paa dette Spørgsmaal kan man i vore Dage give det meget
nedslaående Svar, at saa vidt vides har der i Resten af det 18.
og i hele det 19. Aarhundrede, ja, vi kan gærne tilføje: op til
den Dag i Dag, næppe været mere end en eneste Lejlighed, ved
hvilken Luftrejser har faaet virkelig Betydning som Rejser fra
Sted til Sted betragtet — altsaa bortset fra de meteorologiske
Iagttagelser o. a., som Rejsen har givet Anledning til.
Den enkelte Lejlighed, som her sigtes til, er Belejringen af
Paris i 1870—71, da 164 Mennesker — deriblandt Gambetta,
som blev Leder af Landets Forsvar —- 5 Hunde, 381 Brevduer
og 10,000 Kilogram Postsager blev ført ud af Byen ved ialt 65
Balloner, medens det derimod ikke lykkedes nogen Ballon at naa
ind i den belejrede Hovedstad.
Blandt de øvrige Tusinder af Luftrejser var der kun én, som
havde et Rejsemaal, der ikke kunde naas ad anden Vej - nemlig
Andrée’s Luftfart mod Nordpolen i 1897; men den førte blot
ham og hans Fæller i Døden. Ogsaa mange af de andre Luft-
farter krævede Menneskeliv uden til Gengæld at bringe store
Resultater, som kunde retfærdiggøre et saadant Offer. Det første
Offer, Luften krævede, var Pilåtre de Rozier, hin forvovne Mand,
som først af alle var trængt op i Luftens Rige. Han omkom, da
han den 13. Juni 1785, med en Ledsager Romain vilde forsøge
paa at gaa med Luftballon over Kanalen mellem Frankrig og
England. Dette Foretagende var nogen Tid forud lykkedes for
en anden Franskmand Blanchard, og senere er den samme Op-
gave løst adskillige Gange under gunstige Vindforhold; men i og
for sig har dens Løsning slet ingen Betydning, da man baade
sikrere og billigere kunde sejle over Kanalen.
De fleste Luftfarter er vistnok bragt i Stand som Folkeforly-