Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Luftballonen
stelser. Navnlig i Luftballonens første Tid var Folk naturligvis
meget ivrige efter at blive Vidne til Opstigning af en Ballon, og
om det ikke kunde blive en af de allerstørste med Mennesker
om Bord, vilde man da i det mindste se en ubemandet „Ild-
ballon" eller en brintfyldt Ballonfigur. Men ogsaa i vore Dage
kan Ballonopstigninger — især de store „Ballonkonkurrencer“ -—
altid samle en interesseret Tilskuerskare, og der har stadig været
Brug for professionelle „Luftskippere11.
Dels som Ledsagere af disse, dels paa egen Haand er talrige
andre steget op i Luften enten blot for at prøve en Luftfart eller
for at gøre videnskabelige Iagttagelser eller i sportsligt Øjemed.
Ved „Sportsrejserne11 har den Luftrejsende ofte sat sig en eller
anden bestemt Opgave saasom at tage Fotografier fra Ballon, at
naa hen over en Havarm eller en Bjærgkæde, at prøve en eller
anden Forbedring ved Ballonen, at naa saa højt til Vejrs eller
saa langt bort som muligt, eller at holde sig i Luften saa længe
som muligt. Hvad de 3 sidstnævnte Opgaver angaar, da er „Højde-
rekorderT sat den 31. Juli 1901 af Tyskerne Berson og Sii-
rig med 10500 Meter (33400 Fod); i denne Højde, som ikke
naas af Jordens højeste Bjærgtoppe, og som vistnok er utilgænge-
lig for en hvilkensomhelst Fugl, kunde de kun opholde Livet
ved Indaanding af medført Ilt, og endda tabte de et Øjeblik Be-
vidstheden. — Længderekorden indehaves vistnok endnu af
Franskmanden Grev de la Vaulx, som i Oktober 1900 gik fra
Vincennes i Frankrig til Omegnen af Kiew i Rusland (1925
Kilometer eller over 250 Mil). — Indehaver af Tidsrekorden er
Oberst S c h a e c k, Føreren for Ballonen „Helvetia11, som ved
Konkurrencen om „Gordon-Bennet-Prisen“ i Oktober 1908 gik
op fra Berlin, førtes ud over Vesterhavet op til Norges Kyst og
herved svævede omtrent 3 Døgn frit i Luften. Dette er jo
ganske vist betydelige Fremskridt fra Charles’ første Rejse, hvor
de tilsvarende Tal var for Højden ca. 3000 Meter, for Længden
45 Kilometer og for Varigheden 1% Time; men naar man be-
tænker, at de forannævnte Resultater er det højeste, man har
naaet i ganske enkelte Tilfælde under særlig gunstige Forhold
langt over 100 Aar efter Charles’ Rejse, saa maa man indrømme,
at Resultaterne tager sig ret tarvelige ud.