Luftens Erobring

Anvendelser 17 Det fik imidlertid endda være, at man ikke var naaet til at flyve Tusinder af Mil og holde sig i Luften, saa længe det skulde være, naar blot man kunde bestemme Luftrejsens Retning. Men netop i denne Henseende havde Skuffelserne været allerstørst; endnu ved det 19. Aarhundredes Slutning havde Vinden bevaret sit Herredømme næsten uantastet, og de talrige ihærdige Forsøg, der var gjort paa at bryde det, havde, som tidligere nævnt, kun givet utilfredsstillende Resultater. At Arbejdet dog ikke havde været spildt, har de sidste Aars Udvikling godtgjort. III. BALLONSKIBE Fra Meunier til Santos Dumont. — Sejren vindes i Frankrig af Henri Julliot. — „Lebaudy“s og „La Patrie“s Indretning og Virkemaade. — Zeppelins Luftskibe og Luftfarter. — Andre Bailonskibe fra de sidste Aar. Fra Meunier til Santos Dumont. Der gik ikke lang Tid efter Luftballonens Opfindelse, inden der fremvoksede en Vrimmel af Planer, som gik ud paa at forvandle Ballonen fra en Boldt for Vindens Luner til et virkeligt Luftskib, som man kunde føre frem gennem Luften, hvad Vej det skulde være. Nogle Opfindere vilde ganske simpelt forsyne Ballonen med Sejl, hvorpaa Vinden skulde virke, samt med et Ror, hvormed Luftskibet skulde styres ligesom Skibe paa Havet. Denne Tanke, som forøvrigt allerede havde fundet Udtryk i Lanas Luftskibs- projekt (se Billedet S. 8), var imidlertid ganske urimelig. Naar en Ballon svæver oppe i Lufthavet, mærker den intet til Vinden, som fører den med sig. Selv om Luftstrømmen farer frem med Stormens Fart, saa at den nede ved Jordoverfladen kæntrer Skibe og vælter Træer, er der fuldstændig vindstille om Ballonen; et Flag, der er befæstet til den, vil, naar Ballonen ikke stiger eller daler, hænge slapt ned, Cigarrøg vil stige lodret til Vejrs o. s. v. Et Sejl, som anbringes paa Ballonbaaden, vil altsaa slet ikke faa noget Vindtryk, og et Ror vilde ikke nytte Ballonen mere, end det nytter et Skib, som blot driver med Strømmen. — Derimod Helge Holst: Luftens Erobring 2