Luftens Erobring

Fra Meunier til Santos Dumont 29 der blev den til Del. Luftskibet blev ganske vist bygget og fyldt 1872 i Briinn; men medens man ved de fleste andre Luftskibe har anvendt Brint til Fyldningen for at kunne nøjes med det mindst mulige Ballonlegeme, maatte Haenlein af økonomiske Grunde nøjes med Belysningsgas fra Brunns Gasværk, og uheldigvis var denne Gas for tung, saa at man ikke turde sende Skibet paa Frifart. Det fortjener imidlertid at nævnes, fordi det var det første Luftskib med Eksplosionsmotor. I Firserne prøvedes i Frankrig to Luftskibe, det ene bygget af Gaston og Tissandier, det andet af Officererne R e- nard og Krebs. Begge disse Skibe havde elektrisk Motor. Fig. 13. Haenleins Luftskib. Dette kan nu ikke uden videre kaldes et Fremskridt; thi vel er en Elektromotor forholdsvis let; men de Apparater — Akkumu- latorer eller galvaniske Batterier — som skal forsyne den med Arbejdskraft, maa være meget tunge, hvis de skal kunne yde be- tydelig Kraft gennem længere Tid. Anvendelsen af elektrisk Drift fandt imidlertid sin Berettigelse i, at de to Luftskibe kun var be- stemt til at udføre korte Forsøgsfarter. Men skønt Renard og Krebs’ Skib — „L a F r a n c e“ hed det — saaledes maa betragtes som et Forsøgsapparat, og det aldrig har faaet praktisk Anven- delse, betegner de Resultater, som naaedes med det, dog et saa stort og vigtigt Fremskridt, at vi maa dvæle lidt nærmere ved denne Sag. Som det fremgaar af Fig. 14 havde Ballonlegemet i „La Fran- ce“ en ret mærkelig Form — usymmetrisk i Længderetningen. Det var meget langstrakt; men Renard og Krebs havde ved sær- lige Forholdsregler søgt at modvirke de deraf opstaaende Farer. Da det første Hylster holdtes udspilet ved Hjælp af indre Luft-