Luftens Erobring

 30 Ballonskibe sæk, kunde Brinten ikke, naar Skibet duvede, ophobe sig i den øverste Ende; men derimod kunde Luften i den slappe af let Brint omgivne Luftsæk synke ned mod den nederste Ende og give den- ne Overvægt; for at hæmme denne Bevægelse af Luften havde man delt Luftsækken i 3 Dele med lodrette Skillevægge med Fig. 14. „La France11 i Luften. 1884. skulde altsaa trække det frem. — Medens Huller, som kun tillod en langsom Gennemstrømning af Luften. Alligevel kom Skibet, naar det blev drevet hur- tigt frem, i betæn- kelige Svingninger; disse formindskedes imidlertid ved An- bringelse af en vand- ret plan Flade under Ballonlegemet, et Middel, der — som vi senere skal se — er af afgørende Betydning for Nu- tidens Luftskibe. — Luftskruen var an- bragt ved Skibets Forende, og den „La France11 var ik- ke saa lidt mindre, og betydelig mere langstrakt end Giffards første Luftskib, var dets Motor henved 3 Gange saa kraftig, og man kunde altsaa vente langt bedre Resultater. Forventningerne blev i denne Henseende ikke skuffede. Den 9. August 1884 gik „La France41 op for første Gang med Renard og Krebs ombord. Man havde afventet gunstigt Vejr til Opstigningen; Vindhastigheden var højst 1,5 Meter i Sekundet (%Mil i Timen), hvilket næsten vil sige Vindstille. Alligevel føl- tes det som en stor Triumf, da Luftskibet gled sikkert frem gen- nem Luften og lydende Styrerens Vilje beskrev en Kreds af en