Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fra Meunier til Santos Dumont
31
Milsveis Længde (7,5 Kilometer) og 25 Minutter efter Opstignin-
gen gik ned paa samme Plet!
Den Begejstring, denne første Kredsflugt med et Luft-
skib vakte rundt om i Frankrig, kølnedes hurtigt, da Renard ved
et Forsøg i Overværelse af Krigsministeren havde Uheld med sig.
„La France11 udførte dog endnu et Par Gange fuldstændige Kreds-
flugter, hvoraf i det mindste én var adskilligt længere end den før-
ste, og det viste sig i Stand til at gaa op imod en ikke helt umær-
kelig Vind. Den største Hastighed, Skibet opnaaede i Forhold til
den omgivende Luft, var omtrent 6,5 Meter i Sekundet svarende
til 23 Kilometer eller godt 3 Mil i Timen.
Mange vil maaske synes, at dette er en saa respektabel Fart,
at et Luftskib, der kan yde dette, maatte kunne gøre god Nytte.
Men for virkelig at dømme herom, maa man sammenligne den
nævnte Fart med Vindhastigheder. Iagttagelser, som er anstillet
ved Toppen af Eiffeltaarnet (d. v. s. ca. 300 Meter til Vejrs), ved
Pie du Midi og andre høje Steder, viser, at man kun 50 Dage
om Aaret kan regne med en Vindhastighed under 6,5 Meter i Se-
kundet, hvad der svarer til en „frisk Kuling" af noget under Mid-
delstyrken. „La France" kunde altsaa i Gennemsnit allerhøjst en
Gang om Ugen gaa op imod Vinden. Alle de øvrige Dage vilde
den være fuldstændig ude af Stand til at udføre en selv nok saa
kort Kredsflugt med Afslutning ved Udgangspunktet.
Der er mangen En, som har tænkt sig, at et Luftskib, naar
det ikke kan gaa lige mod Vinden, dog i det mindste kunde
krydse sig frem imod den ligesom en Sejlbaad; men Sammenlig-
ningen med en Sejlbaad kan slet ikke bruges; thi det er kun
fordi Vandet hindrer Baaden i at føres med af Vinden, at en Sejl-
baad er i Stand til at gaa noget op mod Vinden.
Luftskibes Forhold overfor Vinden under forskellige Omstæn-
digheder kan anskueliggøres ved Fig. 15—18. Lad os tænke os,
at der fra et og samme Sted M samtidig udsendes 4 Luftskibe
med Kurs (antydet ved Pilespidserne) henholdsvis mod Øst, Nord,
Vest og Sydvest, og at de alle af deres Luftskruer føres lige
hurtigt frem gennem Luften. Den Hastighed, hvormed dette sker,
vil vi for Tydeligheds Skyld kalde vedkommende Luftskibs „Egen-
hastighecT eller „F1 y v e h a s t i g h e d“ til Forskel fra den Hastig-