Luftens Erobring

Forfatter: Helge Holst

År: 1909

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Cophenhagen

Sider: 134

UDK: 629.130 Hol TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000050

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 148 Forrige Næste
Fra Meunier til Santos Dumont 31 Milsveis Længde (7,5 Kilometer) og 25 Minutter efter Opstignin- gen gik ned paa samme Plet! Den Begejstring, denne første Kredsflugt med et Luft- skib vakte rundt om i Frankrig, kølnedes hurtigt, da Renard ved et Forsøg i Overværelse af Krigsministeren havde Uheld med sig. „La France11 udførte dog endnu et Par Gange fuldstændige Kreds- flugter, hvoraf i det mindste én var adskilligt længere end den før- ste, og det viste sig i Stand til at gaa op imod en ikke helt umær- kelig Vind. Den største Hastighed, Skibet opnaaede i Forhold til den omgivende Luft, var omtrent 6,5 Meter i Sekundet svarende til 23 Kilometer eller godt 3 Mil i Timen. Mange vil maaske synes, at dette er en saa respektabel Fart, at et Luftskib, der kan yde dette, maatte kunne gøre god Nytte. Men for virkelig at dømme herom, maa man sammenligne den nævnte Fart med Vindhastigheder. Iagttagelser, som er anstillet ved Toppen af Eiffeltaarnet (d. v. s. ca. 300 Meter til Vejrs), ved Pie du Midi og andre høje Steder, viser, at man kun 50 Dage om Aaret kan regne med en Vindhastighed under 6,5 Meter i Se- kundet, hvad der svarer til en „frisk Kuling" af noget under Mid- delstyrken. „La France" kunde altsaa i Gennemsnit allerhøjst en Gang om Ugen gaa op imod Vinden. Alle de øvrige Dage vilde den være fuldstændig ude af Stand til at udføre en selv nok saa kort Kredsflugt med Afslutning ved Udgangspunktet. Der er mangen En, som har tænkt sig, at et Luftskib, naar det ikke kan gaa lige mod Vinden, dog i det mindste kunde krydse sig frem imod den ligesom en Sejlbaad; men Sammenlig- ningen med en Sejlbaad kan slet ikke bruges; thi det er kun fordi Vandet hindrer Baaden i at føres med af Vinden, at en Sejl- baad er i Stand til at gaa noget op mod Vinden. Luftskibes Forhold overfor Vinden under forskellige Omstæn- digheder kan anskueliggøres ved Fig. 15—18. Lad os tænke os, at der fra et og samme Sted M samtidig udsendes 4 Luftskibe med Kurs (antydet ved Pilespidserne) henholdsvis mod Øst, Nord, Vest og Sydvest, og at de alle af deres Luftskruer føres lige hurtigt frem gennem Luften. Den Hastighed, hvormed dette sker, vil vi for Tydeligheds Skyld kalde vedkommende Luftskibs „Egen- hastighecT eller „F1 y v e h a s t i g h e d“ til Forskel fra den Hastig-